27. september 2020
Det startede med en lille forsømt havedam, der skulle renses for alger. Nu har fiskene overtaget størstedelen af haven, og havedammen er blevet en passion for både Malene og Jens Christoffersen. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Det startede med en lille forsømt havedam, der skulle renses for alger. Nu har fiskene overtaget størstedelen af haven, og havedammen er blevet en passion for både Malene og Jens Christoffersen. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I havedammen nusses fiskene på maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I havedammen nusses fiskene på maven
Vordingborg - 15. august 2020 kl. 11:44
Af Lars Christensen

En lise for sjælen. Sådan beskriver Jens Christoffersen den oplevelse, som det er at komme hjem efter en hektisk dag på arbejdet og sætte sig ud og nyde roen og freden sammen med fiskene i havedammen.

Da Jens Christoffersen i sin tid flyttede ind sammen med hustruen Malene i svigerfarens gamle hjem i Præstø, var der allerede en lille havedam, men den kan slet ikke sammenlignes med den havedam, som parret har nu.

- Det var mest af alt et andemadshul med så mange grønne alger, at man slet ikke kunne se fiskene. Vi anede ikke, hvad der var nede i det, fortæller han.

Parret søgte hjælp hos Sydsjællands Havedamscenter ved Tappernøje. I første omgang satte de sig for at få renset de godt 10.000 liter vand i den gamle havedam, og det lykkedes sådan set også meget godt.

- Men så greb det jo om sig. Vi kunne jo godt se, at hvis det skulle holdes pænt, så skulle vi sørge for nok plads til fiskene. Den gamle havedam var alt for lille, fortæller Jens Christoffersen.

Løsningen blev et nyt og topmoderne anlæg med et langt større bassin.

I alt skulle der fyldes 35.000 liter vand i den nye havedam.

- Vandhanen kørte i fire dage uafbrudt. Vi var meget spændte på at se vandregningen, og vi gik og var bange for, om forsyningen ville ringe, fordi de troede der var et brud på ledningen, husker Jens Christoffersen.

- Vi skulle også fylde vand i det svømmebassin, som fiskene skulle være i, mens vi lavede den nye dam, tilføjer Malene Christoffersen.

I dag griner parret over sidste sommers havedamsprojekt, men de indrømmer også gerne, at det endte med at blive et langt større projekt, end de havde regnet med.

- Vi havde taget tre ugers ferie for at få lavet det hele. Jeg troede, at der var masser af tid, men der blev jeg meget klogere, tilføjer han.

Hverken Jens eller Malene Christoffersen har før haft nogen stor passion for fisk, så de havde ikke regnet med, at havedammen skulle komme til at fylde så meget hverken i deres have eller i deres liv.

- Men vi var enige om, at enten gik vi all in, eller også droppede vi det helt, husker Jens Christoffersen.

- Derfor er det også vigtigt, at det ikke bare har været mit projekt, men at vi har været enige om det. Hvis hun hellere ville have haft plantebede og æbletræer i hele haven, så havde vi nok haft et problem, men vi nyder begge det her, fortæller Jens Christoffersen.

- Jeg pendler hver dag til København og bruger rigtig mange timer på motorvejen, så det er en form for meditation at komme herhjem og bare nyde roen og vandet, tilføjer han.

- Vi har rent faktisk fisk, der kommer hen for at blive nusset, lyder det fra Malene Christoffersen.

- Hun taler også nogle gange til dem, så jeg er nødt til at bede hende om ikke at gøre det for højt. Selvom vi har god afstand til naboer, vil det være lidt pinligt, hvis de hørte det, siger Jens Christoffersen.

Hos Sydsjællands Havedamscenter er indehaver Tomas Nielsen glad for, at parret har fået stor glæde af deres havedam.

- Jens og Malene Christoffersen er et godt billede på den udvikling, som mange havedamsejere gennemgår. Det seneste år har jeg haft mange par på besøg, der var i tvivl om, hvad de skulle stille op med deres havedam. Mange af dem har overvejet at fjerne dammen, men er endt med at beholde den, fordi de har fået den nødvendige vejledning i, hvordan man gør en havedam spændende, fortæller han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk