13. juni 2021
Bo Petersen i Lykke Cyklers mobile værksted står for udlejning af nye cykler til kommunens mange turister. Og de steder, hvor en cykel kan lejes, bliver hele tiden flere og flere.

Fra indeværende uge kan turisterne også leje fiskestænger i cykelbutikken. Foto: Mille Holst
Bo Petersen i Lykke Cyklers mobile værksted står for udlejning af nye cykler til kommunens mange turister. Og de steder, hvor en cykel kan lejes, bliver hele tiden flere og flere. Fra indeværende uge kan turisterne også leje fiskestænger i cykelbutikken. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hop på cyklen og lej en fiskestang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hop på cyklen og lej en fiskestang
Vordingborg - 07. maj 2021 kl. 07:59
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Lykke Cykler både sælger og udlejer cykler - det sidste især til turister. Udlejningsdelen servicerer butikken fra sit mobile cykelværksted. Nu udvides forretningen til også at omfatte udlejning af fiskegrej.

Hvordan får man lystsejlere til at komme lidt mere omkring i lokalområdet, og ikke kun at opholde sig på havnene? Det har Bo Petersen fra Lykke Cykler et forslag til. Han lejer nemlig cykler ud til sejlerne - og alle andre turister eller borgere, der har brug for en cykel en kort periode. Dét tiltag har turisterne taget rigtig godt imod, og Bo Petersen er godt tilfreds med forretningsmodellen. Selvom han ikke er den eneste, der lejer cykler ud, gør han noget ingen andre har turdet:

- Alle cykelhandlere lejer cykler ud fra forretningen. De flestes oplevelse er, at man får gamle havelåger, som nu kører som en gammel havelåge. Min idé går ud på at du skal køre på nye cykler som er højst tre år gamle. Hvis det er nye cykler, vil de nok passe bedre på dem, siger Bo Petersen og er også blevet bekræftet i dette i det år, cykeludlejingen har stået på.

Cyklerne kan lejes dels i butikken i Præstø, dels på 12 andre destinationer i kommunen - herunder i seks af områdets lystbådehavne.

- Det handler om at få cyklerne derud, hvor folk er, siger Bo Petersen, der derfor ikke har villet nøjes med at have udlejningscykler i sin butik. Når de står på selve havnen, er de lige til at få fat på for turisterne.

For Bo Petersen handler det ikke kun om selv at tjene penge på turisterne. Det handler i høj grad også om at få dem til at blive lidt længere og dermed lægge penge andre steder i lokalområdet.

- En sejler lægger gerne 800 til 1.000 kroner per næse per døgn. Det er jo en fabelagtig stor fordel for alle i området, hvis de bliver, siger han.

Mobilt cykelværksted

Cyklerne er låst med en gps-lås. Det gør både at Bo Petersen nemt kan finde cyklen igen, hvis den skulle havne et forkert sted, og at turisterne nemt kan leje dem.

Via en app, som Lykke Cykler har fået udviklet, kan cyklens nummer indtastes og på den måde lejes.

På skiltet med cykelnummeret er også angivet en QR-kode, som giver anvisninger til en god cykeltur i lokalområdet.

Gennem app'en kan lejeren også give Bo Petersen besked, hvis en cykel er punkteret eller på anden måde trænger til en kærlig hånd.

Den generelle vedligeholdelse sker hver 14. dag. Bo Petersen har et mobilt cykelværksted og med det kører han rundt til sine udlejningscykler og smør dem og pumper dæk og giver dem i det hele taget et servicetjek.

- Ideen er stadigvæk, at hvis man ser noget godt, så passer man på det, siger Bo Petersen, der således ikke bare stiller ret nye cykler til rådighed, men også hele tiden sørger for, at de er i orden og gode at cykle på.

Udviklingsmuligheder

Det er Bo Petersens plan hele tiden at udvikle sit koncept og blandt andet vil han gerne have skabt forskellige stationer rundt om i kommunen, så turisterne kan cykle fra én station til den næste og stille cyklen dér.

- Cykelstationen gør, at systemet bliver ekstremt fleksibelt, mener Bo Petersen, der håber til næste år at få et samarbejde i gang med folkene bag Camønoen.

- Mange går kun et stykke af ruten. Går man 30 kilometer ud fra For eksempel Hårbølle havn, så skal man også 30 kilometer tilbage, siger Bo Petersen og foreslår, at man kunne leje en cykel, så man kan køre ud og gå hjem eller omvendt.

Han har også taget kontakt til Sydkystdanmark for at høre, om ikke de kunne være interesserede i at blive en del af projektet, så sommerhusområderne også får stillet cykler til rådighed.

I første omgang har turistorganisationen ikke været interesseret i et samarbejde, men det stopper ikke Bo Petersen. Hans plan er på sigt at sørge for, at der er gode velholdte udlejningscykler overalt i hele Vordingborg Kommune på turistdestinationer, overnatningssteder med mere.

Udlejer fiskegrej

I indeværende uge er Bo Petersen også begyndt at leje fiskegrej ud fra sin cykelbutik. Her er både stænger til børn og voksne, og nybegyndere kan sagtens få lov at være med.

For at fiske skal man have fisketegn, men den sag kan også ordnes i cykelbutikken. Et fisketegn kan ifølge Bo Petersen fås over nettet, og han hjælper med bestillingen, så kunden har papirerne i orden, inden de forlader butikken og fiskesnøren kastes i vandet.

- Det er servicen, vi skal leve af, siger Bo Petersen, der derfor forsøger at tænke på alt i forhold til det udbud, han har.

- Er man en rigtig god sælger, kan man udleje en cykel og en fiskestang med blink, siger han, og meget tyder på, at netop den kombination vil blive "langet over disken" i Lykke Cykler denne sommer.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk