31. juli 2021
Der kommer fortsat til at skulle sidde mange med rundt om bordet til kommunalbestyrelsesmøderne. Foto: Lars Christensen
Der kommer fortsat til at skulle sidde mange med rundt om bordet til kommunalbestyrelsesmøderne. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holder fast i meget stor kommunalbestyrelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holder fast i meget stor kommunalbestyrelse
Vordingborg - 22. juli 2021 kl. 10:09
Af Lars Christensen

Der sidder i dag 29 medlemmer i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune, og det skal der også gøre efter det kommende valg.

Senest 1, august skal alle kommunerne fastlægge størrelsen på de kommende kommunalbestyrelser, men i Vordingborg Kommune er man allerede afklaret i spørgsmålet.

Det er ellers ikke en selvfølge, at en kommune på Vordingborgs størrelse skal have 29 medlemmer. Kravet er, at der som minimum skal være 19 medlemmer i kommuner med flere end 20.000 indbyggere. Derfor har man blandt andet på Stevns og i Solrød valgt at nøjes med det antal.

I Vordingborg Kommune vælger man dog at holde fast i at have tæt på det maksimale antal tilladte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Loftet er på 31, som man for eksempel ser det i Næstved, Slagelse, Holbæk og Roskilde kommuner.

De mange pladser i kommunalbestyrelsen giver dog god mening, lyder det fra borgmester Mikael Smed (S).

- Vi kan konstatere, at Vordingborg Kommune er en geografisk stor kommune. Der er langt fra den ene ende til den anden, og vi vil gerne sikre en mulighed for god repræsentation - også de, hvor der bor få mennesker, forklarer borgmesteren.

- Det er vigtigt med mange medlemmer af kommunalbestyrelsen, så et mandat ikke bliver for dyrt, og så vi også kan sikre et bredt spænd både politisk og demografisk, forklarer borgmesteren.

- Vi er mange partier repræsenteret i kommunalbestyrelsen, og for at sikre den fortsat brede repræsentation, så er det vigtigt, at vi fastholder et antal på 29 medlemmer, lød det fra borgmesteren på det seneste kommunalbestyrelsesmøde, hvor alle politikerne var enige om at fortsætte med de 29 pladser.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk