6. april 2020
Byggetilladelserne giver erhvervslivet mulighed for at holde hjulene i gang under coronakrisen. Foto: Jesper From.
Byggetilladelserne giver erhvervslivet mulighed for at holde hjulene i gang under coronakrisen. Foto: Jesper From.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmearbejde give ro til at spytte byggetilladelser ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmearbejde give ro til at spytte byggetilladelser ud
Vordingborg - 23. marts 2020 kl. 16:34
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er slet ikke så tosset at arbejde hjemme for at forebygge coronasmitten. Der er ingen kollegaer, der forstyrrer, ingen kunder, der skal serviceres, og der er ingen fysiske møder, der trækker ud i det uendelige.

arrow Læs også: Henrik Hansen Automobiler er klar til første spadestik

I kommunens afdeling for Byg, Land og Miljø giver medarbejderne derhjemme grønt lys til at bygge som aldrig før. I uge 12 har byggesagsteamet udstedt 28 byggetilladelser fordelt på både private og erhverv. Det er cirka dobbelt så mange som på en almindelig uge.

- Der er mere ro til planlægning og til byggetilladelser, fortæller byggesagsbehandler Patrick Bækkel Pedersen.

Byggetilladelserne giver erhvervslivet en mulighed for at holde hjulene i gang i en svær tid.

Det er ingen hemmelighed, at det plejer at tage lang tid, når man søger kommunen om byggetilladelse. Sidste år lå Vordingborg Kommunes sagsbehandlingstider langt over de nationale servicemål.

Chef for Byg, Land og Miljø Rolf Hoelgaard peger på, at overgangen til Bygningsreglement 2018 (BR18) har været mere besværlig for både ansøgere, rådgivere og sagsbehandlere end forventet. BR18 kræver ifølge fagchefen meget dokumentation, hvilket har resulteret i mange uoplyste byggeansøgninger, en voldsom stigning i vejledning til borgerne og erhvervslivet og store sagspukler.

- Det har ikke gjort det nemmere at få en byggetilladelse, siger Rolf Hoelgaard.

Ifølge Rolf Hoelgaard høster kommunen nu frugterne af vejledningen.

- Nu kan medarbejderne sidde derhjemme og behandle sager, fordi vi har været igennem møllen, siger Rolf Hoelgaard.

Han peger også på, at afdelingen har fået flere hænder.

- Vi har en ekstra medarbejder. Det hjælper, siger Rolf Hoelgaard.

Coronavirussen sætter dog en dæmper på efterspørgslen.

- Vi kan se, at der for tiden er en nedgang i antallet af byggeansøgninger, der kommer ind, siger Rolf Hoelgaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk