6. april 2020
De meget markante hestekastanjer ved Voldgade er ramt af sygdom. Nu spørger kommunen borgerne til råds om, hvad der skal ske med træerne. Foto: Vordingborg Kommune
De meget markante hestekastanjer ved Voldgade er ramt af sygdom. Nu spørger kommunen borgerne til råds om, hvad der skal ske med træerne. Foto: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hestekastanjer udgør en risiko for trafikanterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hestekastanjer udgør en risiko for trafikanterne
Vordingborg - 27. februar 2020 kl. 18:28
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På parkeringspladsen ved Voldgade i Vordingborg står en række hestekastanjer, som nu har nået et stadie, hvor de potentielt udgør en risiko for færdslen på parkeringspladsen.

Træerne har været angrebet af minèrmøl, som er en møl/lille sommerfugl der siden 2002 har spredt sig flere steder i Danmark. Minèrmøl lægger deres æg i træernes blade, og når ægget klækkes begynder larven at gnave gange i træernes blade. Larvens gnav i bladene medfører at træerne på sigt svækkes. Svækkede træer har høj risiko for andre sygdomme, hvilket er tilfældet på parkeringspladsen bag Voldgade. Her er træerne nu blevet massivt angrebet af svampen østershat, som svækker styrken i træerne.

- Vi passer nøje på vores træer i Vordingborg Kommune, og har et registreringssystem, hvor vi kan følge deres udvikling. Og træerne er nu så svækkede, at de udgør en reel risiko for dem som færdes på parkeringspladsen og på det grønne område bagved volden, forklarer Michael Larsen (R), udvalgsformand for Plan og Teknik.

- Det er selvfølgelig aldrig en fornøjelse at fælde gamle træer, som fortæller en historie og er indbegrebet af et bybillede, som mange har kært. Men når vi kan se, at træerne udgør en risiko for det publikum, så bliver vi nødt til at handle på det, så ingen kommer til skade, tilføjer Michael Larsen.

- For nogle måneder siden væltede den kraftige storm en stor gammel hestekastanje ved ruinterrænet. Heldigvis kom ingen til skade, men vi vil ikke tage nogle chancer, så derfor vælger vi at reagere på de sygdomsramte træer nu, forklarer udvalgsformanden.

- Vi genplanter som udgangspunkt altid, hvis vi fælder træer. Men det hele skal passe ind i byens billede, og derfor er der heller ikke taget beslutning endnu om hvor og hvornår der genplantes. Vi overvejer at genplante på den anden side af Karolinegangen, men med øje for at vi ikke ender i samme situation igen, siger Michael Larsen.

Kommunen har tidligere mødt stor kritik, når de har fældet træer. Blandt andet mødte det stor modstand, da man fældede træerne på Havnevej i Vordingborg. Derfor vil man nu tage borgerne med på råd.

- Vi ved, at mange har træerne kær og har en holdning til, hvordan bybilledet skal se ud. Derfor har vi denne gang valgt at lægge to spørgsmål ud på Vordingborg Kommunes Facebookprofil. Her stiller vi to spørgsmål - Skal vi fjerne træerne helt? Eller skal vi lade nogle af dem stå med stammer, til gavn for fugle- og svampelivet, og for at bevare træernes historie? siger Lise Hansen Thorsen, der er chef for Trafik, Park og Havne-afdelingen.

Når afstemningen er slut vil kommunens driftsafdeling gennemgå svarene og træffe en beslutning på baggrund af borgernes svar.

Man kan komme med sin holdning til træerne på kommunens facebook-side, www.facebook.com/storbyensforhave, frem til 3. marts.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk