27. juli 2021
Pride-flaget skal vaje ved en række kommunale bygninger, herunder ved rådhuset i Vordingborg. Foto: Colourbox
Pride-flaget skal vaje ved en række kommunale bygninger, herunder ved rådhuset i Vordingborg. Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her vil politikerne lade Pride-flaget vaje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her vil politikerne lade Pride-flaget vaje
Vordingborg - 19. juni 2021 kl. 05:25
Af Lars Christensen

Mangfoldighed og anerkendelse. Det er de kerneværdier, som Vordingborg Kommune gerne vil være med til at markere, når World Pride og Eurogames finder sted i perioden fra 12. til 22. august.

Derfor har et enigt økonomiudvalg besluttet, at der skal flages med Pride-flaget, bedre kendt som regnbueflaget, der er et symbol på LGBT+miljøet, der kæmper for rettigheder til blandt andet bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

Politikerne besluttede på det seneste møde i Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nørdemokrati, at der skal flages ved kommunens administrationsbygninger. Det vil sige ved rådhuset på Valdemarsgade i Vordingborg, på Østerbro i Præstø, på Østergårdstræde i Langebæk og på de to flagstænger ved det tidligere rådhus i Storegade i Stege.

Der vil dermed skulle købes fem regnbueflag til en pris på 3644 kroner. Penge som politikerne har besluttet at tage fra kommunekassen.

For borgmester Mikael Smed (S) giver det god mening, at Vordingborg Kommune nu markerer sig for at støtte op om LGBT+miljøet.

- Vi vil gerne slå et slag for mangfoldigheden, og bakke op om minoriteter og deres rettigheder, fortæller borgmesteren.

Det har tidligere mødt kritik, at offentlige instanser har blandet sig i debatten om bøsser og lesbiskes rettigheder, og borgmesteren er heller ikke i tvivl om, at regnbueflaget vil skabe debat blandt dele af befolkningen.

- Det kan sagtens være, at nogen vil synes, at det ikke er noget, som kommunen skal blande sig i, men nogen gange skal det offentlige skubbe til en dagsorden for at få gang i forandringerne. Her vil vi gerne gå forrest og vise, at det handler om at respektere hinandens forskelligheder, fortæller borgmesteren.

Regnbuetflaget er ikke et officielt flag, og derfor er det heller ikke underlagt de samme flagregler som Dannebrog. Man kan derfor lade flaget vaje i flagstangen hele døgnet rundt i dagene fra 12. til 22. august, med mindre der er en officiel flagdag, så Dannebrog skal hejses.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk