19. oktober 2021
Vordingborg Kommune har nu fundet frem til, hvem der skal bygge det nye rådhus. Illustration: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune har nu fundet frem til, hvem der skal bygge det nye rådhus. Illustration: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er firmaet der skal bygge nyt rådhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er firmaet der skal bygge nyt rådhus
Vordingborg - 21. september 2021 kl. 15:52
Af Lars Christensen

G.V.L. Enterprise A/S bliver hovedentreprenør på opførelsen af det nye rådhus i Vordingborg. Det har kommunalbestyrelsen besluttet efter at have gennemgået tilbuddene fra fire entreprenørfirmaer, som efter en prækvalifikation har budt ind på opgaven.

arrow Læs også: Ærgrelse og frustration over forlist valgforbund

Det nye rådhus skal rumme cirka 220 arbejdspladser og forventes klar til ibrugtagning i juni 2023.

Borgmester Mikael Smed (S) ser frem til, at opførelsen af det kommende nye rådhus nu kan begynde at tage form:

- Det nye rådhus kommer til at betyde utroligt meget for Vordingborg by og hele oplandet. Udover at vi på den lange bane kommer til at spare penge på at bygge nyt i stedet for at holde liv i en gammel nedslidt bygning, så kan vi også tilbyde vores medarbejdere et tiltrængt løft i arbejdsmiljøet. For kommunens borgere og foreninger betyder det også, at vi snart kan tilbyde adgang til mødefaciliteter, en ny stor fælles mødesal og en ny rådhusplads til udendørsarrangementer. Det vil være med til at skabe endnu mere liv og handel i Vordingborg by, siger Mikael Smed.

Der bliver også lagt meget stor vægt på bæredygtighed i det nye rådhus, som blandt andet bliver udstyret med solcelleareal, ventilationsanlæg med integrerede varmepumper og opsamling af regnvand til toiletter mv.

G.V.L. Enterprise er et danskejet firma med mange års erfaring i at gennemføre hoved- og totalentrepriser på offentlige og private byggerier herunder blandt andet ældreboliger, daginstitutioner, skoler, kontorbygninger, erhvervsbyggerier mm. Entreprenøren forventer at gå i gang med de første forberedelser til byggeriet primo februar 2022. Inden selve byggeriet kan påbegyndes, skal der gennemføres arkæologiske undersøgelser og byggemodning af grunden.

- Vi vil gerne have lov til at takke for opgaven, og vi er stolte over at få lov til at bidrage med, at få opført et nyt rådhus til borgere og medarbejdere i Vordingborg Kommune, siger tilbudschef Jens Dyreborg fra G.V.L. Enterprise A/S.

For at styre selve byggeprocessen så stramt som muligt, har Vordingborg Kommune indgået et samarbejde med de rådgivende ingeniørfirmaer Rambøll, som skal stå for selve byggeledelsen, og MOE som har det såkaldte "fagtilsyn". De skal sammen med kommunens medarbejdere sikre en tæt daglig dialog med entreprenøren.

arrow Valgforbund smuldrer: Har mistet tilliden til borgmesterkandidat
14. september 2021 kl. 12:06 Opdateret: kl. 14:11
arrow Borgmester om rådhus-frygt: Lad os se tallene først
11. august 2021 kl. 05:32 Opdateret: kl. 17:29
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk