19. oktober 2019
Tim Espensen fra Vordingborg Ro- og Kajakklub og Martin Spuur Nielsen fra Vordingborg Lokalråd regner med væsentligt bedre vejr, når der lørdag er havnens dag i Vordingborg. Foto: Lars Christensen
Tim Espensen fra Vordingborg Ro- og Kajakklub og Martin Spuur Nielsen fra Vordingborg Lokalråd regner med væsentligt bedre vejr, når der lørdag er havnens dag i Vordingborg. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havnene viser sig frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havnene viser sig frem
Vordingborg - 23. maj 2019 kl. 17:19
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lang række lystbådhavne er med, når den landsdækkende »Havnens Dag« løber af stablen lørdag.

Dagen står på aktiviteter for både børn og voksne, hvor havnenes mange foreninger og bruger åbner dørene til deres klubhuse og inviterer folk med ud på vandet.

- Det handler om at få skabt noget liv ved vandet og at folk skal få øjnene op for, hvad der ligger af muligheder her på havnen, forklarer Martin Spuur Nielsen, repræsentant for Vordingborg Lokalråd, der har været med til at koordinere de mange aktiviteter på Nordhavnen i Vordingborg.

I Vordingborg er der åbent hus hos foreningerne, både i sejlklubben Snekkens ungdoms- og voksenafdeling, Vordingborgs Ro- og Kajakklub og hos Søspejderne.

Her kan man få en introduktion til de forskellige bådtyper: robåde, kajakker, surfski og polokajakker. Der vil også være mulighed for at prøve en lille tur på vandet.

I løbet af lørdagen vil der også være musik rundt på havnen med jazz klokken 11 og 13. Mellem 12 og 13 er der redningsøvelse ved Sejlklubben Snekkens sejlerskole og Dansk Søredning. Her kan man se Søredningens nye Rib-båd.

Aktiviteterne i ro- og kajakklubben og sejlklubben finder sted fra klokken 10 til 15, men hos søspejderne fortsætter festen hele eftermiddagen, aftenen og natten med. Søspejderne kombinerer nemlig havnens dag med »Vi sover ude«, hvor spejdere rundt om i landet sover under åben himmel. Om dagen bygges der tømmerflåde og katapult, der inviteres på sejlture og man kan fange smådyr i vandkanten.

- Når aftenen falder på, så tænder vi op i grillen og spiser vores medbragte mad sammen. Vi laver bål og fortæller røverhistorier fra alle vores togter og sover under stjernerne, forklarer søspejderne, der inviterer folk til at sove med. Man skal blot selv huske varmt tøj, sovepose og liggeunderlag.

Der arrangeres også Havnens dag i blandt andet Præstø, Kalvehave og Stavreby. Se alle arrangementerne på vildmedvand.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk