9. december 2019
Tilbagemeldinger om glade gæster og gang i kasseapperaterne er det, Møn Handelsstandsforening har hørt efter årets første tre tirsdagsmarkeder. Foto: Lene C. Egeberg
Tilbagemeldinger om glade gæster og gang i kasseapperaterne er det, Møn Handelsstandsforening har hørt efter årets første tre tirsdagsmarkeder. Foto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelsstanden har armene helt i vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelsstanden har armene helt i vejret
Vordingborg - 19. juli 2019 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Halvvejs gennem årets seks tirsdagsmarkeder kan Tina Olsen, formand for Møns Handelsstandsforening, dårligt få armene ned. Det er gået forrygende indtil videre, og er kun blevet bedre marked for marked, mener hun.

- Det går supergodt. Vi har svimlende med turister, og her den seneste tirsdag var der flere i byen end nogensinde før. Sådan føltes det i hvert fald siger hun.

Som formand for Handelsstandsforeningen forsøger hun at holde fingeren på pulsen og høre tilbagemeldinger fra medlemmerne, og her er hendes indtryk også godt.

- Det, jeg hører, er, at der er lange køer i butikkerne, altså på den positive måde, og at man kan mærke, at folk er i feriehumør. De er glade og vil gerne bruge nogle penge her, siger Tina Olsen.

Handelsstandsforeningen har dog som arrangør af markedsdagene ét stort problem, som har været tilbagevendende i mange år, og som det har vist sig svært at løse.

- Det er et kæmpe problem med dem, der tror, at man godt kan køre i en gågade, og det gælder både bilister og cyklister. Og det er beklageligvis ikke turisterne men vores egne, der ikke overholder det. Det er noget, vi fortsat må arbejde på, siger hun.

På markedsdagene bliver Storegade spærret af fra klokken 10 til 19, og i det tidsrum er det forbudt at køre i gaden - også hvis man eksempelvis kan fremvise et handicapskilt. Men denne regel har Handelsstandsforeningen i årevis kæmpet med at få overholdt, da der hvert år er folk, der for eksempel gerne vil forlade markedet før tid, og så tager bilen ud af byen.

Et spørgsmål om sikkerhed
- Vi har ikke lyst til at stå med løftet pegefinger, men det er et spørgsmål om sikkerhed. Det er et tilbagevendende problem, og jeg kan godt være lidt ked af, at det stadig ikke fungerer, siger Tina Olsen.

Derudover har handelsstandsformanden dog ikke en finger at sætte på markedsdagene indtil nu, og hun roser især byens butikker og handlende udefra for opbakningen til markedet, som sikrer, at man ikke skal gå ret mange skridt i Storegade, før man bliver mødt af et godt tilbud.

- Vi er rigtig glade i bestyrelsen, siger Tina Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk