6. april 2020
Bycentrum Vordingborgs citymanager skal for alvor på jagt efter nye medlemmer til handelsforeningen. Foto: J.C. Borre Larsen
Bycentrum Vordingborgs citymanager skal for alvor på jagt efter nye medlemmer til handelsforeningen. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelsforening kæmper for at beholde citymanager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelsforening kæmper for at beholde citymanager
Vordingborg - 26. februar 2020 kl. 08:48
Af J.C. Borre Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bycentrum Vordingborg er tæt på at løbe tør for penge til at betale citymanager Sacha Kellers løn.

Efter to års ansættelse er der ved udgangen af marts simpelthen for få kontingentbetalende medlemmer i foreningen til fortsat at finansiere hendes hyre.

- Vi troede, at vi ville være i mål, men det er vi ikke, siger Bycentrum Vordingborgs afgående formand, Mogens Larsen, der nødigt slipper Sacha Keller.

- Vi har givet håndslag på, at det nok skal lykkes. Vi har ikke råd til, at hun stopper, siger han.

Hovedpersonen lægger heller skjul på, at hun gerne fortsat vil arbejde på at skabe et attraktivt handelsmiljø, så folk ikke kører udenbys for at shoppe.

- Jeg vil meget gerne fortsætte, lyder det fra Sacha Keller.

Bycentrum Vordingborgs plan er nu at søge kommunen om penge, så Sacha Keller kan blive i stillingen. Indtil da må handelsforeningen selv til lommerne.

- Vi betaler selv i en periode. Vi har ejenkapitalen til det, siger Mogens Larsen.

Ifølge formanden bliver det fremover Sacha Kellers vigtigste opgave at kapre en masse nye medlemmer, så man kan få økonomi til hendes jobfunktion.

Der er nemlig ifølge Mogens Larsen en del butikker i handelsgaden Algade, som ikke er medlem af foreningen. Derudover vil man slå på tromme overfor håndværksvirksomheder og det øvrige erhvervsliv.

- Det kan være, at vi ikke søsætter så mange nye arrangementer, som kræver Sachas tid, så hun kan erhverve nye medlemmer, siger Mogens Larsen.

Ud over Bycentrum Vordingborg betaler Vordingborg Erhverv en mindre del af Sacha Kellers løn.

- Vi er glade for Sacha, så jeg håber, der kommer en løsning, siger Vordingborg Erhvervs formand, Susanne Kruse Sørensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk