19. februar 2019
Ifølge rektor Ib Brøkner Christiansen er Vordingborg Gymnasium godt på vej i forhold til ministeren initiativer. Her fotograferet ved en translokation på netop Vordingborg Gymnasium. Foto: Nina Lise
Ifølge rektor Ib Brøkner Christiansen er Vordingborg Gymnasium godt på vej i forhold til ministeren initiativer. Her fotograferet ved en translokation på netop Vordingborg Gymnasium. Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasium allerede i arbejde mod fravær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasium allerede i arbejde mod fravær
Vordingborg - 07. maj 2018 kl. 16:56
Af Anders Petri
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er skolens opgave at sikre, at eleverne ikke er fraværende.

Rektor på Vordingborg Gymnasium og HF er sin opgave bevist, når det kommer til elevernes tilstedeværelse på skolen i det nordlige Vordingborg. Derfor, fortæller han, har man også haft fokus på, om eleverne er lidt for ofte væk fra undervisningen uden grund.

- Efter vores opfattelse har eleverne et arbejde som alle andre mennesker. Hvis en elev har et fritidsjob, så møder de også til tiden og er der. Det samme gælder for undervisningen i gymnasiet, siger Ib Brøkner Christiansen, rektor på Vordingborg Gymnasium.

Kampen for at holde eleverne i skolen begynder hos teamlæreren, som tager en snak med de elever, der er fraværende. Oftest hjælper det, fortæller Ib Brøkner Christiansen, men ellers tager ledelsen over og igangsætter nogle af sanktionsmulighederne, der ender med en eksamen i fuldt pensum eller udsmidning.

- Det er i elevernes og vores interesse, at man dæmmer op for fraværet. Hvis en elev har meget fravær, er det sjældent at elevens eksamenskarakterer er særligt gode. Hvis man ser meget økonomisk på det, så vil jeg også have, at eleverne bliver, for så får vi vores penge.

Det er også undervisningsministerens holdning, at der skal dæmmes op for fraværet. Med fem initiativer i baghånden håber hun at både gymnasier og eleverne tager fraværet alvorligt. Det er ikke en SU-betalt ferie, mener undervisningsminister Merete Riisager.

- Det skal elever gøre sig klart, inden de begynder på en gymnasial uddannelse. Vi skal også have gymnasierne og VUC'ernes ledelser til i højere grad at tage ansvar for høje fraværstal, siger hun i en pressemeddelelse.

Ib Brøkner Christiansen kan sagtens forstå, at ministeren vil stille skolerne til ansvar. Det er jo hendes ansvar i sidste ende, pointerer han.

- Selvfølgelig er det en ekstra belastning, men på den anden side, så har undervisningsministeren de sidste ansvar. Derfor må hun også have et berettiget krav i at få at vide, hvad der sker på gymnasierne, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk