11. december 2018
Fra kåringen af Gazellevirksomheder i Region Sjælland. Gazellerne er virksomheder, der har udvist en særlig evne til at skabe vækst. Foto: Dagbladet Børsen
Fra kåringen af Gazellevirksomheder i Region Sjælland. Gazellerne er virksomheder, der har udvist en særlig evne til at skabe vækst. Foto: Dagbladet Børsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gazelle-vinder: Vi arbejder videre som vi plejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gazelle-vinder: Vi arbejder videre som vi plejer
Vordingborg - 05. december 2018 kl. 11:56
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Entreprenørfirmaet Kaspar Martin Ludvigsen ApS fra Vordingborg var ny på listen, da Børsen Gazelle 2018 forleden blev uddelt. Firmaet, der er omlagt, så størstedelen af aktiviteterne nu foregår i et selskab, beskæftiger 18 mand inklusiv indehaver Kaspar Martin Ludvigsen. Han ser Gazelleprisen som et skulderklap men så heller ikke mere.

- At vi har vundet Gazelle-prisen er fint nok, men det er ikke noget, jeg tænker over. Vi arbejder bare videre, som vi plejer, siger Kaspar Martin Ludvigsen, hvis virksomhed bygger vaskehaller for Wash World i Danmark og Sverige.

Topscorer på listen over lokale virksomheder er igen i år Kayser & Thorsen ApS fra Vordingborg, der blev udnævnt til Gazelle-virksomhed for fjerde gang og dermed kan kalde sig Maratongazelle. To gange er virksomheden blevet regionsvinder.

- Der er 211 Gazelle-virksomheder i Region Sjælland i år. Det bliver sværere og sværere at komme på listen, når et af kriterierne er, at man skal have fordoblet sit bruttoresultat over de seneste fire år. Det kan man, hvis man har en omsætning på fem millioner kroner, men det er vanskeligere, når man som vi forventer at ramme en omsætning på 70 millioner kroner i år, siger direktør Jacob Kayser Elkjær.

Det er 24. gang, Børsen kårer de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. Gazellerne udgør mellem 0,5 og en procent af et samlet antal aktie- og anpartsselskaber i Danmark på små 300.000.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk