20. oktober 2021
Sådan så det ud, da Karen Hemmingsen, daglig leder af Prins Jørgens Garde, i 2016 uddelte årstegn og hæder til de unge gardere. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, da Karen Hemmingsen, daglig leder af Prins Jørgens Garde, i 2016 uddelte årstegn og hæder til de unge gardere. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Garden fejrer 75 år med stort show på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Garden fejrer 75 år med stort show på torvet
Vordingborg - 24. september 2021 kl. 11:49
Af Nina Lise

Gaderne bliver fyldt med musik fra i alt 10 deltagende korps, når Prins Jørgens Garde fejrer 75 års jubilæum i Vordingborg. Det sker lørdag 25. september fra klokken 11.30 til 15, hvor også Den Kongelige Livgardes Tambourkorps og Søværnets Tamburkorps kan opleves i byen.

- Det første korps sendes afsted fra Vordingborg Hallen med kurs mod Slotstorvet klokken 11.08, og herefter sendes de øvrige afsted med tre minutters mellemrum. Det første korps forventes at lande på Slotstorvet omkring klokken 11.30. Klokken 12 er der tale ved borgmester Mikael Smed og uddeling af årstegn, fortæller Karen Hemmingsen, daglig leder af Prins Jørgens Garde.

I anledning af jubilæet samles en stor flok af de tidligere gardere gennem 75 år og går med gennem byen med både musik- og tambourkops.

De vil af flere omgange spille på Slotstorvet - blandt andet »Prins Jørgens Gardes 75 års jubilæumsmarch«, som de spiller sammen med Prins Jørgens Garde. Marchen er komponeret af gardens tromme- og slagtøjslærer Søren Rønløv.

I løbet af dagen kan der købes pølser, øl og vand på Slotstorvet. Om aftenen er der stor jubilæumsfest i DGI Huset Vordingborg for 350-400 inviterede gæster. Dagen kulminerer med et stort jubilæumsfyrværkeri klokken 00.00 ved DGI Huset Vordingborg - alle er velkomne til at komme og nyde fyrværkeriet.

Programmet for dagen
Ved jubilæumsfejringen deltager Prins Jørgens Garde, Nykøbing F. Garden, Skælskør Marinegarde, Slagelse Garden, Roskilde Garden, Vedbæk Garden, Greve Pigegarde, de tidligere gardere, Søværnets Tamburkorps og Den Kongelige Livgardes Tambourkorps
Program for dagen:
11:08: Garderne afgår med tre minutters mellemrum gennem byen mod Slotstorvet
12:00: Tale ved borgmester Mikael Smed (S), paradeceremoni med uddeling af årstegn samt jubilæumsmarch spillet af Prins Jørgens Garde og de tidligere gardere
12:40: De inviterede garder underholder på Slotstorvet
14.50: Prins Jørgens Garde og de tidligere gardere spiller Prins Jørgens March
15:00: Garderne går gennem byen mod Iselingeskolen
00:00: Jubilæumsfyrværkeri ved DGI Huset Vordingborg

I forbindelse med jubilæet har Skjold Burne lavet en jubilæumsportvin til Prins Jørgens Garde. For hver solgte flaske går der 50 kroner til garden. Indehaver Anders Petersen har tidligere lavet både en rom og en gin til støtte for garden.

- Anders er en trofast støtte af garden, og på den måde kan han, som han selv siger, give lidt tilbage til garden for alt det, vi giver til Vordingborg, Algade og byens butikker, forklarer Karen Hemmingsen.

Etiketten til den nye jubilæumsportvin er designet af gardens tattoo- og eksercitslærer. Inspirationen er gardens monogram, den blå farve i bukserne samt garderbeviset, som uddeles til nye uniformerede gardere.

Byens butikker har i forbindelse med jubilæumsfejringen åbent til klokken 15.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk