24. juli 2021
Nicolai Oxholm Tillich er sjette generation, der ejer Rosenfeldt Gods.
gallery icon

Se billedserie

Nicolai Oxholm Tillich er sjette generation, der ejer Rosenfeldt Gods.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammelt gods går nye veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gammelt gods går nye veje
Vordingborg - 19. juli 2021 kl. 18:00
Af Tekst: Claus Vilhelmsen Foto: Jens Wollesen

Nye tider kræver nye metoder. På Rosenfeldt Gods har fornyelse været et plusord, siden Peter og Tinna Tillisch overtog godset i 1991. Godset er blevet åbnet op, så det både kan lade sig gøre at overnatte på godset og arrangere selskaber. Hver weekend i sommerhalvåret er der ca. 80 gæster.

I 2019 gik godset videre i arv til sjette generation Oxholm, den kun 33-årige ungkarl Nicolai Oxholm Tillisch. Han er agronom- og ledelsesuddannet, og han er helt bevidst om, at forandring ikke kun er ønskelig, men også et must.

Siden den kolossale hovedbygning blev opført for lige godt 150 år siden, har forandringerne været til at føle på.

Det konventionelle landbrug fylder stadig mest med sine 2.500 ha, der opdyrkes med hvede, byg, havre, raps, maltbyg og græsfrø. Det meste bruges til fremavl af såsæd.

Men herudover er 110 ha taget ud af brug. Spidsen af Knudshoved Odde, helt nøjagtigt 6,2 km i længden er overgivet til uberørt natur og er ved at blive gjort klart til det. Det er en følge af et projekt, som er 60 procent betalt af EU og 40 procent af Miljøstyrelsen. Projektet koster 32 millioner kroner kroner inklusiv salgsprisen for dyrkningsretten af jorden, og den praktiske del udføres af kommunens folk. Kommunen bidrager med ca. 370.000 kroner.

Blomster og vandhuller

- Det bliver harvet op til 16 gange, så jorden hele tiden ligger sort. Derefter spreder vi med naturfrø. De første 32 hektar er allerede blevet sået til med blomsterfrø, og der skal i løbet af i år graves ud til ikke færre end 40 nye vandhuller foruden den håndfuld, der allerede er opstået af sig selv, efter man slukkede for to pumper, der drænede området, forklarer Nicolai Tillisch.

Naturbevarelsen på Knudshoved Odde har allerede vundet flere naturpriser, og i foråret blev projektet nomineret til prisen for SydkystDanmarks bedste turismeinitiativ 2021.

Jens Wollesen
Den store hovedbygning rager med sine fire etager
godt op i landskabet. Til daglig bruger godsejeren
kun 170 kvadratmeter, men det hele skal alligevel
vedligeholdes.

- Vi har nu flere rødlistearter og firben derude end noget andet sted i landet, mener Nicolai Tillisch.

Flere end 15.000

Forrige år kom der 2.500 biler til p-pladsen på Knudshoved Odde, men sidste år under coronaen stak det helt af. Der kom 6.500 biler, og da der var to eller tre i hver, kom der omkring 15.000 besøgende.

- Vi er glade for, folk kommer ud og oplever naturen, men vi kunne godt mærke, at en del af dem ikke var vant til at færdes i den. Der holdt biler alle vegne, og vi havde svært ved at komme frem og tilbage med maskinerne til vores landbrug.

Jens Wollesen
Hovedindtægten på Rosenfeldt er fortsat landbruget.
Det bliver løbende effektiviseret i takt med, at
maskinerne bliver større og større. Godsejer Nicolai
Rosenfeldt deltager ikke selv i markarbejdet, hans
rolle er ledelse, administration og videreudvikling.

- Nu er vi så ved at lave en ny og større p-plads i samarbejde med Vordingborg Kommune, og det kan forhåbentlig afhjælpe problemet. siger Nicolai Tillisch.

Galloway

Foruden de vildere dyr, der har mere frit spillerum på Odden går der også 140 galloway-køer. Der går ca. 18 måneder, før de er klar til slagtning, og det er årsagen til, at kødet regnes for noget af det ypperste. Da dyrene vokser langsomt, får kødet meget fine fibre, og fedtet indlejres i muskulaturen i ganske små fedtlommer.

- Det er vores køer, men vi har forpagtet dem ud til en specialist. Han er meget bedre til det end os, erkender Nicolai Tillisch.

Biogas og solceller

Ved Køng er det besluttet at opføre et stort biogasanlæg, og den proces har Rosenfeldt involveret sig aktivt i. Godset vil lave tre store gylletanke, der skal rumme det afgassede restprodukt, der efterfølgende køres ud på markerne. Tankene kommer til at ligge på godsets jorder. Der bor dog også levende mennesker, og det er ikke dem alle, der synes, det er rart at bo ved siden af en gylletank.

Billede

I sommersæsonen er der selskaber med op til
100 mennesker. Foto: Rosenfeldt


Nicolai Tillisch har mødtes med dem og forklaret dem, at en placering af tankene ved Rosenfeldt vil give mere trafik frem og tilbage.

Udlejning

- Jeg tror, det er faldet lidt til ro nu, siger Tillisch, som også ejer de huse, som de protesterende bor i.

Det er med andre ord hans egne lejere.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER
En af de mange bygninger, der præger indkørslen
op til hovedbygningen. Flere af dem bliver ikke
anvendt, men familien Tillisch sætter en ære i
at vedligeholde dem, så de fremstår pæne.

Og nu vi er ved udlejningen. Godset har 89 boliger, som lejes ud til helt almindelige mennesker. Før var mange af dem beboet af tyende på godset. For 100 år siden var der nemlig omkring 120 ansatte på stedet. Da Nicolai var barn, var der 16 tilbage, og nu er der 12. De store maskiner har holdt sit succesrige indtog.

Byudvikling

Biogassen er ikke den eneste alternative energikilde, som Rosenfeldt har involveret sig i. I Barmosen nord for Vordingborg har godset også jord, og her opføres solceller.

Ligesom med køerne lader Tillisch-familien andre om at køre det. Rosenfeldt lejer jorden ud.

Produktionsapparat

Det nyeste initiativ er den nye bydel, som endnu kun er på tegnebrættet. Den idé er ikke født på Rosenfeldt Gods, men Vordingborg har det problem, at byen er lukket inde af godser. En ordentlig planlægning af byens udbygning kan stort set kun foregå ind over den østlige del af Rosenfeldt.

- Man kan vel sige, at det er vores tur. Men da bydelen kommer til at ligge kun en kilometer væk, er vi gået aktivt ind i processen, og vi har indvilliget i at sælge 63 ha. Vi kan se, at det bliver et flot boligområde med tættere bebyggelse og store fællesarealer, siger godsejeren.

6. generation Oxholmere

Det kan alt sammen lyde meget godt, men medaljen har også en bagside. For hver gang, landbrugsjord bliver taget ud af drift, om det så er til solceller, gylletanke til biogassens restprodukt, uberørt natur eller byudvikling mindskes det produktionsapparat, som er kerneområdet i Rosenfeldts økonomi.

- Vi skal ud at købe ny jord, eller også skal vi have flere lejeboliger eller noget helt tredje, som vi ikke har tænkt på endnu. Men det er nu også godt at have nogle andre ting at hægte økonomien op på end kun landbruget, for priserne på korn kan variere meget. Det gør os sårbare, siger Nicolai Tillisch.

Jens Wollesen
Der er kælet for detaljen på Rosenfeldt.

Rosenfeldt Gods' ejerkreds går langt tilbage, bare i familien Oxholm/Tillisch slægtshistorie.

Men før kaptajn, generalmajor Oscar O´Neill Oxholm købte godset i 1844, kan godsets stamtræ dateres helt tilbage til Frederik 3. i 1664.

Skiftende danske konger ejede godset, indtil baron Reinhard Iselin købte det i 1774. Herefter havde det skiftende ejere, indtil det kom i familien Oxholms eje.

Bygninger

At Tillisch-navnet kom til, skyldes, at Elsa S.S. Oxholm arvede godset i 1949, og hun blev gift med forstkandidat, senere kammerherre Erik Tillisch. Parret gennemførte omfattende omlægninger af driften til et moderne stor-landbrug. De fleste marker blev nydrænet, Øbjerggaard ved Køng tilforpagtet og produktion og pakning af gulerødder tilføjet. Omfattende arealer med pyntegrønt blev etableret, og flere bygninger blev bygget.

Oscar Peter Oxholm Tillisch Rosenfeldt arvede godset i 1991 sammen med sin kone Tinna, og de har ført godset frem til det moderne gods, som det er i dag. I 1995 købte parret Øbjerggaard af Peter Tillisch far Erik Tillisch. De foretog omfattende rationaliseringer og gennemgribende bygningsrestaureringer på både fredede bygninger og huse.

Ladegårdsanlægget opførtes af Baron Reinhard Iselin 1776-1777, hvor den tidligere landsby Steenbjerg lå. Arkitekten var Chr. J. Zuber. Inden for anlægget var projekteret plads til en hovedbygning. Materialerne til Ladegården omfattede munkesten fra Vordingborg slotsruin og pommersk tømmer.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER
Spiret på toppen af hovedbygningen blev konstrueret
sammen med bygningen i 1870.

Bygningerne, fire lave pavilloner, hvoraf den ene brugtes som hovedbygning indtil 1868, og to høje og svære ladebygninger danner ligesom palæerne på Amalienborg de seks sider af en ottekant med et areal på over én tønder land.

Hovedbygningen, der er tegnet af arkitekt H. Sibbern, blev opført i 1868-1870 på den af Zuber projekterede plads. En fire etager høj rødstensbygning opførtes i renæssancestil med spirprydet tårn i midten og korte sidefløje.

Allerede i 1882 lod Carl O´Neill Oxholm arkitekt H. Glahn foretage forskellige større indvendige ændringer. Hovedbygningens facader fik ved en ombygning i 1938 et mere roligt udseende, idet fire store cementkarnapper blev revet ned.

Jens Wollesen   SJ-MEDIER
Den et år og fire måneder gamle Golden Retriever
Asta følger sin ejer overalt. Den er meget nysgerrig
og meget kærlig - også over for fremmede.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk