28. januar 2020
Klaus Kristiansen med to af sine egne kreationer. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Klaus Kristiansen med to af sine egne kreationer. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuld gang i Rødeled op til jul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuld gang i Rødeled op til jul
Vordingborg - 04. december 2019 kl. 11:43
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rødeled Pottemageri i udkanten af Præstø har de sidste sæsoner holdt åbent om sommeren, men med Klaus Kristiansens indtog i den gamle bygning på Rødeledvej er det nye tider. Han holder åbent hver dag op til jul.

- Der er gang i produktionen af både gamle og nye ting, og alle ovnene fungerer, siger Klaus Kristiansen.

Siden åbningen 30. juni er den ny »ejer« af stedet flyttet til Præstø, og han arbejder i pottemageriet næsten hver dag.

- Jeg laver stadig de gamle ting fra Knudsens tid, men jeg laver også mine egne ting. Folk, der kommer forbi, kan godt forstå, at jeg også laver mine egne, nyere ting, fortæller Klaus Kristiansen.

Uden for sæsonen

Men sæson er sæson, og han kan godt mærke, at der ikke er lige så mange besøgende som i sommer. Og selvom der er et skilt ved vejen ud for pottemageriet, har mange ikke vænnet sig til, at der faktisk er åbent.

- Der har været lidt dødt i efteråret, men pludselig kommer nogen forbi og fortæller, at de er på vej til Møn, og så kom de lige forbi. I starten undrede jeg mig, siger pottemageren, der må erkende på den positive side, at rigtig mange kender det gamle pottemageri.

Billede

En anden stil, der tydeligt siger: Klaus
Kristiansen.
Foto: Claus Vilhelmsen


- Jeg er tilfreds, men også overrasket over fremmødet, siger Klaus Kristiansen.

Undervisning

Besøgstallet og salget er dog langt fra så højt, at han kan leve af det. Men så er der undervisning.

- Jeg laver kurser for FOF Næstved, Vordingborg og Tappernøje. Men jeg laver ikke professionelle kurser, for der skal det hele klappe først, siger Kristiansen, der må erkende, at en del skal ordnes ved de gamle bygninger både indendørs og udendørs.

Rødeled Fonden, der stadig ejer Rødeled, har lovet at bygningen vil blive istandsat, så den ikke forfalder mere.

- Der er sat penge af til maling af vinduer, og murene skal fuges. Desuden skal nogle af dørene lappes, lovede fondens kasserer Peter Ole Sørensen (V) ved overtagelsen.

Klaus Kristiansen glæder sig over, at interessen for det gamle håndværk er steget.

- Det er gået helt amok. For 10 år siden gad ingen have noget med keramik at gøre, siger han.

Billede
Foto: Claus Vilhelmsen

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk