6. april 2020
En kreds af fortællere gør klar. Fra venstre er det Karen Egholm, Hanne Fog Juncher, Herbert Silz, Marianne Christensen i midten i lilla, Bjørn Bensby, Inge Silz og Annelise Kulle. Foto: Poul Poulsen
gallery icon

Se billedserie

En kreds af fortællere gør klar. Fra venstre er det Karen Egholm, Hanne Fog Juncher, Herbert Silz, Marianne Christensen i midten i lilla, Bjørn Bensby, Inge Silz og Annelise Kulle. Foto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortællinger fra folkedybet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortællinger fra folkedybet
Opdateret 26. januar 2016 kl. 09:28
Vordingborg - 24. januar 2016 kl. 21:35
Af Poul Poulsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 173 års fødselsdag lyder af meget - men historierne som søndag blev fortalt i anledning af fødselsdagen er meget ældre.

Fødselaren er Evald Tang Kristensen, dansk folkemindesamler, der var aktiv en stor del af 1800-tallet med at indsamle fortællinger, som var gået i arv gennem generationer uden skriftsprog, og som på det tidspunkt var ved at synge på sidste vers.

Evald Tang Kristensen var især aktiv i det jyske, men fødselsdagen blev fejret over hele landet og i Vordingborg stod den lokale fortællerkreds for at puste til ilden i de gamle historier, skriver Sjællandske mandag.

Marianne Christensen, kendt fortæller i Vordingborg og initiativtager til fortællerkredsen, bød velkommen til de stilfærdige lyttere på Vordingborg Bibliotek med advarsler om, at historierne kunne være både brutale og frække.

- Så vær klar til at kigge væk, lød hendes råd.

En af fortællingerne denne gang var Inge Silz, som læste et eventyr for børn, Møsjø Pandekage.

- Jeg elsker at fortælle og har altid gjort det. Som skolelærer var det en fantastisk måde at få børnene til at sidde stille og lytte - og derefter til at lære. Man siger, at børnene ikke gider høre historier, men det er forældrenes skyld, mener hun.

Som de øvrige fortællere lægger hun vægt på det almengyldige i historierne, der behandler de samme temaer på næsten samme måde over det meste af verden.

- Det er også sjovt at høre, hvordan digtere som Halfdan Rasmussen og Benn Andersen henter inspiration i folkesagn, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk