29. marts 2020
Carsten Saunte fotograferet i sin have efter restaureringen af de tre figurer i 2015. Antonitermunken med grisen og korset er nogle af de mest benyttede symboler for Præstø. Derfor er der forslag om at opstille skulpturerne ved en af byportene. Foto: Nina Lise
gallery icon

Se billedserie

Carsten Saunte fotograferet i sin have efter restaureringen af de tre figurer i 2015. Antonitermunken med grisen og korset er nogle af de mest benyttede symboler for Præstø. Derfor er der forslag om at opstille skulpturerne ved en af byportene. Foto: Nina Lise
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forslag: Flyt munk, gris og kors til rundkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forslag: Flyt munk, gris og kors til rundkørsel
Vordingborg - 22. februar 2020 kl. 05:15
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et spørgsmål om, hvorfor en munk, en gris og et kors står i en have ud til havnevej i Præstø, har skabt debat på Facebook. Flere mener, at de store træskulpturer vil gøre sig godt i den nye rundkørsel på Ny Esbjergvej. Det samme mener Carsten Saunte, der har passet på skulpturerne i seks år.

- Da vi så den nye rundkørsel skyde op, tænkte vi med det samme, at de ville passe dér. Det er en indgangsport til byen. Der er en kommunal park ved Hotel Frederiksminde med udsigt over fjorden, men her ville skulpturerne stå mere afsides og ikke blive set af så mange, forklarer Carsten Saunte.

Ikke uden betingelser
Han tog kontakt til Vordingborg Kommune for flere måneder siden men fik først for en måned siden svar. Her stod der blot tak for din henvendelse.

Derfor er han en smule skeptisk overfor, om kommunen kan tage vare på Præstøs kulturarv. Han giver ikke skulpturerne fra sig uden betingelser.

- Mange af os har opfattelsen af, at både Præstø og Stege er stedbørn i kommunen. Da vi i sin tid flyttede skulpturerne, måtte jeg præge kommunen i næsten et år. Jeg er villig til at lade dem stå i rundkørslen, men folk fra Præstø skal være med til at definere, hvad der skal stå på den plade, der skal være ved skulpturerne, fastslår Carsten Saunte.

Arv fra byjubilæum
Det var Bente Wermuth fra Jungshoved, der i forbindelse med Præstøs byjubilæum i 2003 tog initiativ til at få udskåret skulpturerne i døde elmestammer på Fjordstien i Præstø.

Kunstneren var Jens Andersen, der også skabte alléen af elmeskulpturer på Munkebanken i Næstved.

Inden Bente Wermuths død i juni 2014 lovede Carsten Saunte hende at tage sig af skulpturerne, og i marts 2015 lykkedes det med kommunens tilladelse, motorsav og kran at få flyttet munk, gris og kors til Carsten og Nicole Sauntes have.

Her blev de renset for råddent træ, behandlet med antiråd- og insektmiddel samt imprægneret efter alle kunstens regler.

Munken blev monteret på et spyd og fik en lille blykalot på for at hindre regnvand i at løbe ned i træet. Siden er der konstrueret et tag for at holde ham tør.

- Træfigurer skal passes. Jeg har gjort det, så godt jeg kunne med mine amatørkundskaber. Skulpturerne bliver imprægneret to gange om året, siger Carsten Saunte, der har bekostet flytning og pasning af egen lomme.

På et tidspunkt var der overvejelser om at få figurerne støbt i bronze, og en bronzestøber fra Svendborg kom på besøg. Men munk og kors alene ville løbe op i to-tre millioner kroner, og samtidig var det i en periode med mange bronzetyverier. Derfor opgav Nicole og Carsten Saunte på forhånd både indsamling og støtte fra Vordingborg Kommune.

- Man kan stille træskulpturerne i rundkørslen, men de skal have et fundament, så de får luft nedefra. Selve flytningen kan sikkert gøres for et par tusinde kroner, siger Carsten Saunte, der spår, at skulpturerne med deres nuværende stand har omkring ti år tilbage af deres levetid.

- Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt et tidsperspektiv til, at kommunen vil bekoste en flytning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk