25. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsigtig glæde over nye planer i Klintholm Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsigtig glæde over nye planer i Klintholm Havn
Vordingborg - 12. juni 2019 kl. 05:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vordingborg Kommune er kommet et skridt videre for at få endnu en fjer i hatten i forbindelse med Klintholm Havns placering som servicehavn for vindmølleparken Kriegers Flak.

Mens vindmøllefirmaet Vattenfall allerede gør klar til at rykke ind på en del af havnen, så den kan bruges som udgangspunkt for den danske del af Kriegers Flak, har det tyske firma Energie Baden-Württemberg, som tidligere omtalt i Sjællandske, også udtrykt ønske om at bruge Klintholm Havn som servicehavn for den tyske del af vindmølleområdet.

Og nu er planerne så langt fremme, at tyskerne har udtrykt ønske om at købe ejendommen Thyrasvej 16 midt i byen, tidligere hjemsted for Ålekroen, hvor man vil bygge lejligheder til selskabets servicemedarbejdere. Købet er dog betinget af, at der kan udarbejdes en ny lokalplan for Thyrasvej 16, hvorfor kommunen nu igangsætter det arbejde.

Det sker, efter at et enigt plan- og teknikudvalg på sit seneste møde gav grønt lys til planen, og der er da også lutter lovord at høre fra formand Michael Larsen.

- Det er helt fantastisk, for det betyder jo ekstra arbejdspladser til Østmøn i mange år fremover. Så vidt jeg har forstået, skal der udføres servicearbejde på de tyske møller i de næste 15 år, og når der ikke er brug for det mere, bliver byggeriet lavet om til et almindeligt hotel, siger Michael Larsen.

Også fra Anne Marie Hørlyck, formand for Klintholm Havns borger- og grundejerforening er der forsigtig glæde over planerne, omend hun medgiver, at ikke alle i byen er lige begejstrede. Som formand ser hun dog overvejende på det positive i, at Klintholm Havn bliver udviklet.

- Vi vil jo gerne have servicehavnen, og vi vil gerne have, at der kommer de her folk, for det betyder mere beskæftigelse også for de lokale, når der for eksempel skal bruges en elektriker eller gøres rent, siger hun.

- Vi forventer, at byggeriet vil tage hensyn til det miljø og den natur, der er dernede. Blandt andet er der en natursti, som vi har fået lovet vil blive tinglyst. Det håber vi sker nu, så der ikke pludselig opstår nogen tvivl om sådan noget som det, fortsætter hun. I dag bliver ejendommen primært brugt til parkeringspladser, hvilket der er hårdt brug for, når højsæsonen sætter ind med Klintholm Havn som et af de populære udflugtsmål i kommunen. Derfor er Anne Marie Hørlyck også opmærksom på, at der skal findes en løsning på det, men hun er fortrøstningsfuld og vælger altså at se med positive briller på projektet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk