24. juli 2021
På marken mellem Rødeled og Næstvedvej ser kommunen gerne, at der bygges nye boliger. Den plan møder dog modstand blandt flere beboere i området. Illustration: Vordingborg Kommune
På marken mellem Rødeled og Næstvedvej ser kommunen gerne, at der bygges nye boliger. Den plan møder dog modstand blandt flere beboere i området. Illustration: Vordingborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlænger høring for nye boliger til efter sommerferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlænger høring for nye boliger til efter sommerferien
Vordingborg - 21. juli 2021 kl. 05:50
Af Lars Christensen

Kan man tillade sig at sende vigtige lokalplaner i høring midt i sommerferien? Det er et spørgsmål, der er blevet stillet gentagende gange. Ofte er kommuner blevet beskyldt for at bruge sommerferieperioden til at haste lokalplaner igennem uden at de berørte borgere, der er ferieramte, har en reel chance for at gøre modstand.

Det kunne også nemt have været tilfældet med den nye lokalplan, der skal gøre det muligt at udvide Præstø med en række nye boliger mellem Rødeled og Næstvedvej.

Da politikerne tog stilling til projektet kort før sommerferien, der lød vurderingen fra kommunens side, at der var tale om en så lille ændring af de eksisterende planer for området, at man sagtens kunne nøjes med at sende lokalplanen i høring i kun seks uger i stedet for de sædvanlige otte.

Ydermere besluttede man at sende planen i høring midt i sommerferien fra 16. juni til 28. juli.

Efterfølgende er kommunen dog kommet på andre tanker, og derfor er borgernes frist for at indlevere høringssvar nu rykket til 10. august.

Begrundelsen for ændringen er angivet meget kortfattet som »Sommerferieperioden«, og da Plan-afdelingen er ferieramt har det ikke været muligt for redaktionen at få uddybet den begrundelse.

Udvalgsformand Michael Larsen (R) forklarer, at udskydelsen ikke er en politisk beslutning, men han hilser den velkommen.

- Jeg synes, at det er meget hensynsfyldt af administrationen. Så har borgerne god mulighed for at komme med deres høringssvar, forklarer udvalgsformanden.

Årsagen til forlængelsen af høringen kan muligvis findes på de sociale medier. Her kan man nemlig se, at byudvidelsen ikke har fået den forventede modtagelse af beboerne i området. I Facebook-gruppen Præstø har flere beskrevet, at de er meget berørt af kommunens forslag, som vil ødelægge meget for dem. Flere kritiserer også den korte tidsfrist for at indgive høringssvar.

Projektet omhandler et Område på i alt 18.600 kvadratmeter, der ligger lige vest for det nye boligområde Antonibakken og mellem pottemageriet på Rødeled og Næstvedvej.

Der var allerede for flere år siden planer om at bygge på området. Tilbage i 2009 blev arealet udlagt i kommuneplanen til byvækst for boliger, men i 2013 valgte man dog at tage arealet ud af kommuneplanen igen, fordi man skønnede, at området på Antonibakken ville være rigeligt til at tilfredsstille byggelysten.

Med byggemodningen af Antonibakken er der dog nu blevet lavet en god adgangsvej fra Rødeled, og det har vakt tankerne om boligområdet til live igen.

Tanken er, at arealet mellem Rødeled og Næstvedvej kan rumme mellem 7 og 10 boliger enten som parcelhuse eller som dobbelthuse.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk