14. december 2018
Drømmen om at gøre de gamle støberihaller i Præstø til et samlingssted har lidt et knæk. Nu forsøges projektet realiseret ved at opdele det i mindre etaper. Tegningen er fra 2016.Illustration: KunsthalGlas
Drømmen om at gøre de gamle støberihaller i Præstø til et samlingssted har lidt et knæk. Nu forsøges projektet realiseret ved at opdele det i mindre etaper. Tegningen er fra 2016.Illustration: KunsthalGlas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fond har mistet tålmodigheden: Glasprojekt sendt til tælling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fond har mistet tålmodigheden: Glasprojekt sendt til tælling
Vordingborg - 13. november 2018 kl. 05:55
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er en bitter fornemmelse.

Sådan siger Henny Jørgensen, formand for Støberihallernes Venneforening i Præstø, efter at Realdania har trukket sit tilsagn om 10 millioner kroner til etableringen af KunsthalGlas tilbage. Tilsagnet var givet på betingelse af, at det lykkedes de frivillige at rejse refinansieringen op til de budgetterede 22 millioner kroner. Nu er projektet sendt til tælling.

- Vi havde skaffet yderligere 11 millioner kroner takket være stor velvilje fra Knud Højgaards Fond, Vordingborg Kommune og Møns Bank. Desuden havde vi fået 150.000 kroner fra Brand af 1848 Fond, 125.000 kroner fra Præstø Håndværker- og Borgerforeningen samt indsamlet 50-60.000 kroner. Vi manglede under en million, siger Henny Jørgensen til Sjællandske. Hun understreger, at Realdania er i deres gode ret til at trække tilsagnet tilbage.

- Da fristen udløb i forsommeren, kontaktede vi dem og fik lov at sende en ny ansøgning. Der kom ikke noget svar. Da vi rykkede dem, fordi tilsagnet fra Knud Højgaards Fond også nærmede sig udløbsfristen, gik der en dag eller to - så lå der et brev om, at de desværre ikke kunne tilgodese projektet.

Fra den tidligere bestyrelse har Ole Villadsen, Bo Manderup Jensen og Jakob Helles kastet håndklædet i ringen. Kun Henny Jørgensen er tilbage. I stedet samles kræfterne om støtteforeningen, hvor en ny arbejdsgruppe skal genrejse projektet.

- Vi skal have flere kompetente personer med. Men først skal vi finde vores ben at stå på. Vi må gå ombord i det. Jeg tror fortsat, at det er realistisk, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk