18. december 2017
Komiteéen bag købstadsjubilæet i Stege præsenterede for små to uger siden programmet for festlighederne, og nu kan man også lune sig i visheden om, at Fanefjord Sparekasses Fond støtter med 300.000 kroner. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

Komiteéen bag købstadsjubilæet i Stege præsenterede for små to uger siden programmet for festlighederne, og nu kan man også lune sig i visheden om, at Fanefjord Sparekasses Fond støtter med 300.000 kroner. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fond giver 300.000 til købstadsjubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fond giver 300.000 til købstadsjubilæum
Vordingborg - 07. december 2017 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Komitéen, der står bag planlægningen af næste års købstadsjubilæum i Stege, kan gå julen i møde med en betragtelig håndsrækning fra Fanefjord Sparekasses Fond i ryggen.

Købstadskomitéen blev nemlig den store »vinder«, da fondens bestyrelse for nylig satte sig sammen og besluttede, hvordan pengene skulle fordeles i årets sidste uddeling.

Resultatet blev 300.000 kroner til købstadsjubilæet, som dermed er sikret halvdelen af det beløb, som komitéen selv skal rejse, for at et lovet bidrag fra Vordingborg Kommune på 600.000 kroner bliver udløst. Og det bliver en kærkommen håndsrækning til det samlede budget, som er anslået til at ligge på halvanden til to millioner kroner.

Ingen andre af modtagerne fra denne uddelingsrunde kom i nærheden af et tilsvarende beløb - men der blev ikke desto mindre uddelt for i alt 551.000 kroner.

Der var 51 ansøgere i runden, og fondsbestyrelse endte med at udvælge 12 modtagere i alt. Udover købstadskomitéen er det følgende:

Hårbølle Havn, 65.000 kroner til en ny badebro - Færgen Møns Venner, 32.000 kroner til et styrehus - Damsholte Observatorium, 25.000 kroner til et stianlæg - Flere foreninger på Møn, 25.000 kroner til juletræsfest - Broen Vordingborg, 25.000 kroner til udstyr - Fortællerstolen, 20.000 kroner til fortællinger - Møn Skyttecenter, 15.000 kroner til belysning - Røde Kors Møn, 15.000 kroner til julepakker - Bogø Kajak Klub, 10.000 kroner til en bro - Skåninge Bros Badevenner, 10.000 kroner til et vinterbadehus - Bogø Pensionistforening, 9.000 kroner til højtaler.

Fonden gør opmærksom på, at støtten til Broen Vordingborg er øremærket børn på Møn og Bogø.

Næste uddeling fra Fanefjord Sparekasses Fond finder sted i februar, og der kan søges om støtte frem til 1. februar 2018. Ansøgningsskemaet findes på fondens hjemmeside, www.fanefjordsparekassesfond.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk