25. oktober 2021
Erik Harr, formand for Folkemøde Møn, opfordrer til en nuanceret diskussion om folkemødets fremtidige placering i Stege. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
Erik Harr, formand for Folkemøde Møn, opfordrer til en nuanceret diskussion om folkemødets fremtidige placering i Stege. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkemødeformand: Vi må finde en løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Folkemødeformand: Vi må finde en løsning
Vordingborg - 13. oktober 2021 kl. 06:00
Af Lene Egeberg

Meldingen var, som omtalt i Sjællandske tirsdag, klar, da en stribe butiksejere i Storegade på handelsstandsforeningens medlemsmøde mandag evaluerede årets to folkemøder: De passer ikke ind i Storegade, er til gene for de erhvervsdrivende og kunderne, og har i år faktisk givet tab på omsætningen hos flere af dem, der tog ordet på medlemsmødet.

Opfordringen til Folkemøde Møns bestyrelse var ikke til at tage fejl af. Find et andet sted næste år.

Den melding kommer ikke bag på bestyrelsesformand Erik Harr, for han havde i forvejen hørt om utilfredsheden - og nu håber han, at Folkemøde Møn og Møn Handelsstandsforening kan finde en løsning, som alle kan være tilfredse med.

Dog advarer han mod at se for kortsigtet på problemet, og vil ikke omgående trække Storegade og bymiljøet i Stege med de smukke baggårde af bordet.

- Vi har allerede haft forskellige diskussioner om det i bestyrelsen, hvor vi også kigger på geografien. Det går ikke, at vi laver noget, der giver negativ omsætning, for det kan vi ikke byde de handlende. Men jeg vil også sige, at det ikke er Møn Handelsstandsforening, der skal definere, hvor folkemødet foregår, så det er vigtigt, vi finder en løsning, alle kan bruge, siger han.

Bestyrelsen holder lørdag samtaler i forbindelse med ansættelsen af en ny projektleder, og vil i forlængelse deraf også gå en tur i Stege for at se på mulighederne med det overordnede mål at finde en løsning, der "tager reelt hensyn til de handlende".

- Et totalt no-go til overhovedet at tangere Storegade er et radikalt forslag, men der skal ske to ting: Vi skal være enige i bestyrelsen, og vi skal have en dialog med aktørerne i centrum om det. Men jeg vil godt appellere til en nuanceret tilgang til det, hvor man ser på, hvad der er bedst for både Møn, Stege og folkemødet, siger Erik Harr.

Han påpeger i den forbindelse, at selvom de handlende måtte opleve faldende omsætning i den uge, hvor folkemøderne finder sted, så skal man også have øje for, at de tabte penge måske kommer ind igen senere, når Møn og Stege i kraft af Folkemøde Møn får flere til at få øje på øen, som måske senere vil vende tilbage på ferie, og dermed bidrage til indtjeningen.

Overordnet set opfordrer Erik Harr til, at man tager dialogen om spørgsmålet med et åbent sind:

- Jeg synes, man skal passe på med ultimative krav. Vi insisterer ikke på, at det skal holdes i Stege på den måde, det skete i år, så på den anden side synes jeg heller ikke, at vi skal mødes med ultimative krav, siger Erik Harr.

Der er flere løsninger i spil, mener han, der ikke er afvisende overfor eksempelvis en placering på Dyrskuepladsen, men omvendt også mener, at et mere kompakt folkemøde end i år kan være vejen frem.

- Det blev for spredt i år, siger han.

Næste bestyrelsesmøde i Folkemøde Møn finder sted i slutningen af oktober. Her forventer Erik Harr, at man vil blive enige om et oplæg til en fremtidig placering, som derefter vil kunne lægges frem til diskussion med de relevante aktører.

- Jeg håber, vi kan lande en løsning, alle kan være glade for i Stege. Det må være målet, siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk