12. april 2021
Michael Lauritsen (th.) og Kim Bruun (tv.) fra Fog i Vordingborg foran arealer, der er ved at blive gjort klar til den nye 1.200 kvadratmeter store lagerhal. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Michael Lauritsen (th.) og Kim Bruun (tv.) fra Fog i Vordingborg foran arealer, der er ved at blive gjort klar til den nye 1.200 kvadratmeter store lagerhal. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fog udvider med stor lagerhal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fog udvider med stor lagerhal
Vordingborg - 04. marts 2021 kl. 16:01
Af mille Holst mille.holst@sn.dk

Hos Fog i Vordingborg er man i fuld gang med at udvide forretningen med et nyt stort trævarelager. Men indenfor de seneste måneder har virksomheden gjort flere andre tiltag for at kunne give en bedre service til kunderne.

Fog i Vordingborg udvider sin trælasthandel og er i fuld gang med at bygge en ny 1.200 kvadratmeter stor hal.

Byggeriet er del af en større ændring af Fogs indretning, hvor man vil forsøge at gøre butikken og dens udendørs arealer langt mere overskuelige. Desuden er der kommet elektroniske prisskilte, så man sikrer at virksomheden har ens priser i alle afdelinger samt på nettet.

- Inde har vi lavet en ny opstilling. Ideen er, at vi får hele butikken ned i en lav højde, så du, uanset hvor du står, kan se ned til den anden ende, fortæller trælastdirektør hos Fog i Vordingborg Michael Lauritsen.

På den måde kan kunderne hurtigere finde en medarbejder, hvis de har brug for hjælp, og medarbejderne kan hurtigere finde kunderne.

Samme princip overføres til de udendørs arealer, hvor Michael Lauritsen fortæller, at "reolerne" med udendørs varer vendes, så man fra parkeringspladsen kan kigge ned mellem rækkerne. For enderne vil være skilte - som nu - der fortæller, hvilke varer der er i hvilke rækker.

Michael Lauritsen forventer, at det vil give kunderne langt bedre overblik over varerne.

Billede

Sådan ser lagerhallen fra Lyngby ud som nu
genopføres på Broværket i Vordingborg. (Privatfoto)


Byggeri af genbrugshal

Den nye hal til trævarelager bliver opført længst væk på Fogs grund op ad skellet til Plantehuset; til højre for indkørslen. Dette areal har tidligere været uudnyttet. Nu har man fældet de træer og det krat, der havde fået lov at vokse op på arealet, og lokale entreprenører er i fuld gang med at grave ud til fundamentet til den nye hal, der efter planen skal stå færdig i slutningen af maj måned i år.

Det særlige ved byggeriet er, at der er tale om en genbrugshal.

- Der opstår den situation, at de skal ombygge inde i Lyngby, fortæller Kim Bruun, der er byggecenterchef i Fog Vordingborg. En lagerhal hos Fog i Lyngby skulle ganske enkelt rives ned for at give plads til nyt, og Michael Lauritsen lagde derfor billet ind på den gamle bygning, som slet ikke er så gammel endda. I stedet for at rive hallen ned og køre den væk som byggeaffald, er den nu blevet skilt ad og kørt til Vordingborg, hvor den altså over de næste måneder bliver bygget op igen.

Det er ikke alle dele af hallen, der kan genbruges.

- Der kommer nyt tag og ny beklædning, siger Michael Lauritsen, der også skal etablere blandt andet brandventilation for at bygningen lever op til vore dages bygningsreglement.

Han understreger, at det på ingen måde er billigere at genopbygge en hal; det havde været billigere at bygge helt nyt, men det giver en bedre samvittighed at genbruge.

- Det er glædeligt, at det kan lade sig gøre at genopføre trælasthallen i Fog Vordingborg - det ville være ærgerligt helt at kassere en fuldt funktionsdygtig hal, udtaler han og fortsætter:

- Både fordi det vil give os bedre lagerfaciliteter, og dermed en bedre købsoplevelse for vores kunder i forretningen - men også fordi det bidrager til vores ønske om at agere bæredygtigt.

Arealet omkring den nye lagerhal bliver asfalteret, hvilket også vil gøre det nemmere for både kunder og medarbejdere at færdes og arbejde der.

I hallen bliver der som nævnt trævarelager som kunderne får adgang til, men der bliver også en afdeling til virksomhedens distributionscenter.

Billede

Som en ekstra service stiller Fog gratis trailere
til rådighed for områdets borgere. Foto: Mille Holst


Lån trailer og oplad elbilen

Lige før jul stillede Fog fire trailere til fri afbenyttelse for områdets borgere. De to flyttetrailere og to almindelige trailere skal reserveres på forhånd, men er ganske gratis at låne.

- Og de er stort set altid ude at køre, fortæller Michael Lauritsen, der nu kigger på, om det er nok med de fire trailere eller om der er behov for at virksomheden stiller flere til rådighed.

I begyndelsen af 2021 har Fog også fået opstillet et par elbilsladestandere, så kunder med elbil kan lade deres bil op.

- Kunderne er tit 20-30 minutter i butikken, så kan de få et elboost på bilen imens, siger Kim Bruun og gør opmærksom på, at alle er velkomne til at komme og tanke el i forretningens åbningstid.

- Man betaler med klippekort eller almindeligt kort - lige som alle andre steder, fortsætter han.

Elladestanderne fra Clever er ifølge Michael Lauritsen en del af Fogs strategi om at bidrage til lokalsamfundet ved at hjælpe kunderne.

Billede

Plan over Fogs arealer på broværket. Den nye
lagerhal er ved at blive bygget øverst længst
til højre. 
Foto: Mille Holst


Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk