26. september 2021
Den grønne Kajak ved Sweet & Coffee i Præstø kan man låne gratis, hvis man samler skrald på turen. Ejer af butikke, Rasmus Evind, håber på at få flere af denne type af kajakker til havnene i kommunen. Foto: Cathrine Hasager
Den grønne Kajak ved Sweet & Coffee i Præstø kan man låne gratis, hvis man samler skrald på turen. Ejer af butikke, Rasmus Evind, håber på at få flere af denne type af kajakker til havnene i kommunen. Foto: Cathrine Hasager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flydende affaldsindsamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flydende affaldsindsamling
Vordingborg - 25. juli 2021 kl. 09:10
Af Cathrine hasager

Bagerst i haven lige ned til Tubæk Å hos Sweet & Coffee i Adelgade i Præstø ligger en stor grøn kajak. Den har de lånt af projektet Green Kayak, hvor interesserede kan låne den gratis, hvis de samler det skrald op, de finder på vejen rundt i vandet. Green Kayak findes indtil videre i fem byer i Danmark - Aalborg, Aarhus, Odense, København og så Præstø. At Præstø også kan bidrage til renere omgivelser, glæder ejer af Sweet & Coffee, Rasmus Evind, som også er formand for Præstø Handel- og Erhvervsforening.

- Det er jo et skønt koncept, som gavner på flere måder, siger han og tilføjer:

- Man får jo renset samvittigheden i takt med, at man renser vandet fra det skrald, man sejler forbi. Med på turen får man en spand, som man kan fylde med skrald, og der bliver fundet alverdens ting i Tubæk Å og ved fjorden i Præstø, påpeger Rasmus Evind.

Bildæk og chipsposer

Rasmus Evind oplever, at det varierer, hvor meget affald, som dem, der låner en Green Kayak, samler.

- Der er nogle, der kan komme hjem med en hel skraldespand fyldt med chipsposer og dåser, som ikke vejer ret meget, og så var der en, der eksempelvis fandt to bildæk, og jeg ved ikke hvor meget glas og keramik, siger Evind. Det blev til 25 kilo skrald samlet, som er rekorden indtil videre. Alle kan få lov at låne den ene Green Kayak, som står ved Sweet & Coffee, hvor man kan booke en tur på to timer. Evind fortæller nemlig, at det er for hele familien.

- Det er en nem tur, og den kan altså ikke synke, siger han om kajakken, hvor der er plads til to. Dem der booker kajakken, er faktisk primært folk, der ikke kommer fra lokalområdet. Især tyskere, der kommer til Præstø for at leje sommerhus, bruger den.

- Vi har også haft nogle, der er kommet fra Frederikssund af flere omgange, siger han og påpeger, at han godt kunne tænke sig, at Præstø Handel- og Erhvervsforening fik endnu en kajak, så man som familie eller vennegruppe kunne tage på affaldsindsamling i kajak.

Grøn profil

Kunne der komme Green Kayaks til både Præstø, Stege og Vordingborg, havde det hjulpet kommunen til at skabe en grønnere profil. Det mener Rasmus Evind. Derfor ser han gerne, at kommunen laver et samarbejde med Green Kayak. Selvom han er glad for at have en Green Kayak hos butikken, mener han, at det mest oplagte ville være, hvis kajakken kunne ligge på havnen. Det er nemlig der, der ligger mest skrald, påpeger Evind.

- Jo flere mennesker, desto mere skrald, og der står jo også en masse skraldespande, som hurtigt fyldes op, og det som flyder over, det blæser ned i vandet, siger han og tilføjer:

- Så det ville have en langt større virkning, hvis der kom en eller flere Green Kayaks dertil. Ved Tubæk Å er der nemlig ikke helt så meget skrald, da de lange siv holder meget af skraldet væk fra åen.

- Det meste skrald ligger på den anden side af sivene, siger Rasmus Evind og tilføjer, at kajakkerne ville få en del mere effekt ved havnen, da flere ville se kajakken, både i og ved vandet. Derfor sender Evind gerne kajakken videre til et sted ved havnen, hvis der er nogen, som vil tage sig af den og holde styr på samarbejdet med Green Kayak.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk