29. oktober 2020
Anders Andersen (S), udvalgsformand for Arbejdsmarked og Uddannelse, som her ses foran det gamle jobcenter i Vordingborg, lægger meget vægt på, at borgeren skal være den aktive og sætte sig et mål for at komme videre. Foto: Jens Wollesen
Anders Andersen (S), udvalgsformand for Arbejdsmarked og Uddannelse, som her ses foran det gamle jobcenter i Vordingborg, lægger meget vægt på, at borgeren skal være den aktive og sætte sig et mål for at komme videre. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere skal opleve en værdig sagsbehandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skal opleve en værdig sagsbehandling
Vordingborg - 19. september 2020 kl. 06:00
Af Claus Vilhelmsen

»Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling«.

arrow Læs også: Sommeren har sendt mange i arbejde

Det står der i kommunens strategi for Beskæftigelsesindsats for de næste to år. Udenforstående kan undre sig over, at det overhovedet skulle være nødvendigt at nævne, men det er en følge af et dekret, der kommer fra Beskæftigelsesministeriet.

Kommunen følger trop, men såvel formand for Udvalget for Arbejdsmarked Aners Andersen som chef for Jobcentret Lotte Svilling mener, at Vordingborg Kommune har været godt i gang med det længe.

Anders Andersen siger:
- Det, der kan flytte borgeren, er relationen mellem borger og sagsbehandler, og at borgeren føler han skal tage ansvar for sit eget liv. Borgeren gøres i stand til i en dialog med sagsbehandleren at finde ud af, hvordan han kommer frem til et mål og overkommer barrierer. Det kaldes empowerment, og det vil vi gerne udbygge.

Lotte Svilling uddyber:
- Det er vigtigt, at sagsbehandleren og borgeren har den samme opfattelse af, hvad der skal ske. Afgørelser skal være skriftlige og forfattes i et forståeligt sprog.

Visuel plan

- Lgesådan med breve. Paragraffer skal omsættes til noget forståeligt. Det skal medarbejdere undervises i.

- Vi skal også målrettet arbejde med en tidslilnje, så borgeren har en visuel plan over de næste tre-seks måneder, siger Lotte Svilling.

Noget kunne ellers tyde på, at Vordingborg Kommune på dagpengeområdet ikke er så langt fremme. 43 procent af de i alt 72 henvendelser til kommunens borgerrådgiver drejer sig om uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Men Lotte Svilling nedtoner kritikken.

- Ud af 4.000 kunder er det kun en procent. Det er ikke alarmerende. Men vi skal selvfølgelig tage kritikken alvorlig og lære af den. Vi ser borgerrådgiveren som en samarbejdspartner, siger hun.

Det falder godt i tråd med en beslutning taget i Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse 2. september. Udvalget anbefaler på baggrund af forvaltningens skrift, at borgerkontakten skal styrkes med bedre gennemsigtighed, så borgerne er bedre orienteret om egen sag.

Klager

Dialogen skal styrkes, så borgeren føler sig set, hørt og forstået. Endelig skal der læres af fejl, eksempelvis fra Ankestyrelsens afgørelser.

Anders Andersen lægger meget vægt på, at borgeren skal være den aktive, og hvis hun ikke er det, skal hun sættes i stand til det.

- Sagsbehandleren har i sin iver en trang til »at vide bedst«. Men borgeren skal være den person, som sætter målet og er den aktive og ikke den passive, siger Anders Andersen.

arrow Flertallet af syriske flygtninge har fundet sig et arbejde
14. august 2020 kl. 18:36 Opdateret: kl. 15:59
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk