27. oktober 2020
Giv Liv-instruktør Heidi Taeger Mortensen giver gode råd til livreddende førstehjælp ved Vordingborg Station. Foto: Lars Christensen
Giv Liv-instruktør Heidi Taeger Mortensen giver gode råd til livreddende førstehjælp ved Vordingborg Station. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere skal kunne træde til ved hjertestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skal kunne træde til ved hjertestop
Vordingborg - 16. oktober 2020 kl. 11:53
Af Lars Christensen

Det eneste man kan gøre forkert er ikke at gøre noget. Sådan lyder mottoet hos Hjerteforeningen, hvor man vil have flere til at træde til ved hjertestop.

Fredag markeres Hjertestarterdagen med en række boder rundt om i landet, hvor man kan blive klogere på hjertestop.

Frem til klokken 14 kan man på Vordingborg Station møde Giv Liv-instruktør Heidi Taeger Mortensen, der giver gode råd til hjertemassage, 112-opkald og hjertestartere.

- Rigtig mange har berøringsangst, men jeg kan mærke på dem, der har været forbi, at de bliver helt trygge ved det, fortæller hun.

- Mange går rundt og er bekymret for at gøre noget forkert. Hvor mange centimeter skal man trygge ned? I hvilken rækkefølge skal man gøre det? Men det er jo ikke det, der er vigtigt. Det vigtigste er, at man gør noget, tilføjer hun.

På grund af coronaen kan man i år kun øve hjertemassage på førstehjælpsdukken. Indblæsningerne har man droppet. Til gengæld kan man få en lille prøvedukke med hjem, som man selv kan øve sig på.

- Vi skal ikke glemme, at der stadig er hjertestop, selvom vi har alle de her corona-restriktioner. Hvis man ikke er tryk ved at lave indblæsningerne på grund af smittefaren, så er anbefalingen, at man nøjes med at lave trykkene. Det er stadig nok til at gøre en forskel, fordi man sikrer ilt til hjernen, fortæller Giv Liv-instruktøren.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk