28. marts 2020
Coronavirus skaber fortsat usikkerhed om Vordingborg Festuge. Foto: Thomas Olsen
Coronavirus skaber fortsat usikkerhed om Vordingborg Festuge. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festuge fortsat tavs om årets program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festuge fortsat tavs om årets program
Vordingborg - 25. marts 2020 kl. 05:21
Af Nina Lise
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planen var, at Vordingborg Festuge skulle begynde at melde navnene på årets kunstnere ud nu.

Men selvom arrangørerne arbejder ufortrødent videre på folkefesten i uge 28, falder kontrakterne langsommere på plads end normalt.

- Alle er klar over situationen, men vi har ikke fået negative tilbagemeldinger fra artisterne. De er heller ikke interesserede i, at festugen knækker nakken, så vi ikke er der til næste år, siger Kim Ingemann Erichsen, talsmand for Vordingborg Festuge.

- Vi planlægger videre ud fra, hvordan verden ser ud nu, men der bliver taget forbehold for det, vi ikke selv er herrer over. Det bliver tydeliggjort i kontrakterne, fortsætter han.

Nye folk ved roret betød sidste år en ny musikalsk profil for Vordingborg Festuge. Flere originalkunstnere og færre kopibands bliver også opskriften på musikken fra 6. til 11. juli i år.

Men hvem der kommer til at optræde på den store scene, vil Kim Ingemann Erichsen endnu ikke løfte sløret for.

Han tilføjer, at festugen er meget afhængig af sponsorer. De repræsenterer normalt en bred vifte er virksomheder lokalt og regionalt - små og store.

- Ingen har endnu sagt, at de ikke vil være med. Men alle siger, at de er nødt til at se, hvordan det udvikler sig. Vores to største udfordringer lige nu er en eventuel forlængelse af forsamlingsforbuddet og den generelle mangel på penge i samfundet, fastslår Kim Ingemann Erichsen.

Arrangørerne holder dog fast i, at der fortsat er længe til uge 28. Til den tid håber de, at alt er normaliseret.

- Selvom folk mangler penge, satser vi på, at de stadig har lyst til at købe en øl eller en kop kaffe, så festugen fortsat kan løbe rundt. Vi må regne med, at folk har lyst til at feste til den tid.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk