12. juli 2020
Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem anholdt efter voldelig episode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem anholdt efter voldelig episode
Opdateret 01. juni 2020 kl. 16:13
Vordingborg - 01. juni 2020 kl. 16:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag morgen rykkede politiet talstærkt ud til en voldelig episode på det psykiatriske hospital på Oringe.

En lille gruppe af beboere var kommet op at skændes om en uoverensstemmelse og det udviklede sig til slåskamp og hærværk.

Det var en ansat på stedet, der slog alarm cirka klokken 06 om morgenen, da beboerne var meget udadreagerende. Politiet rykkede ud og anholdte fire beboere. Desuden blev en femte person efterfølgende anholdt. Vedkommende var ikke med til selve optøjerne, men var involveret i optakten til den voldelige episode.

Ud af de fem anholdte er fire beboere på Oringe. Tre af dem er nu sigtet for hærværk og to af dem er sigtet for vold, oplyser viceinspektør Anton Havegård fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere sigtelser senere, tilføjer han.

Ifølge viceinspektøren har det gået voldsomt for sig under episoden. Skaderne er dog primært i form af hærværk med smadrede døre og vinduer. Ingen er kommet alvorligt til skade, men en enkelt kom på skadestuen med mindre skader, oplyser viceinspektøren.

De første tre personer blev allerede løsladt mandag eftermiddag og de sidste forventes løsladt efter endt afhøring mandag aften. Politiet forventer ikke, at nogen af dem skal fremstilles i grundlovsforhør.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk