18. september 2021
Lillian Borg Christensen har 1. august været lærer på Kulsbjerg skole afdeling Stensved i 50 år. Nu tager hun ét år ad gangen, men har umiddelbart ingen planer om at trække sig tilbage. Foto: Mille Holst
Lillian Borg Christensen har 1. august været lærer på Kulsbjerg skole afdeling Stensved i 50 år. Nu tager hun ét år ad gangen, men har umiddelbart ingen planer om at trække sig tilbage. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejrer 50 gode år på samme folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejrer 50 gode år på samme folkeskole
Vordingborg - 31. juli 2021 kl. 09:15
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Lillian Borg Christensen har 1. august været lærer i 50 år. Hun har alle årene arbejdet på Stensved skole og har været vidne til, hvordan skolen har ændret sig markant over årene.

- Det at se begrænsninger, det er altså ikke mig, siger Lillian Borg, der første august har været lærer på Kulsbjerg Skole afdeling Stensved i 50 år.

Skolen af i dag er himmelvid forskellig fra dengang i 1971, hvor hun blev ansat, men glæden ved at lære børn at læse og finde fiduserne i matematikken er fortsat den samme for Lillian Borg.

- Når man er så heldig at være et sted, hvor man ikke bliver låst fast i en bestemt retning, men får lov at udvikle sig, så er det fantastisk at være her, siger hun.

Hun kom til Stensved skole i 1971 i en tid, hvor der blev stillet boliger til rådighed for lærerne.

- Men da vi kom hertil kunne vi ikke få en. Vi kom fem lærere på en gang, så der var ikke lærerboliger nok til alle, fortæller Lillian Borg der derfor købte hus sammen med sin mand - som også var blevet ansat som lærer på skolen - på Irisvej. Her har parret boet lige siden og aldrig fortrudt, at de kom hertil.

Enighed om det væsentligste

Lillian Borg har gennem årene været kendt både som Fru Borg og som Lillian og hun har oplevet, at hun de senere år er begyndt at undervise børn, hvis forældre hun i sin tid underviste som nyuddannet lærer.

Hun oplever, at der er stor forskel på skolen dengang og nu, men alligevel er der også noget fundamentalt, som har været intakt alle årene.

- Der er fokus på børnene. Skolen ændrer sig altid efter, hvad det er for en gruppe, man har, siger Lillian Borg, der selv vægter tre ting over alt andet:

- Jeg har tre varemærker: Struktur for børnene, klasserumsledelse og trivsel for børnene, for hvis de ikke trives, så lærer de ikke en dyt, siger Lillian, der gennem alle årene har oplevet opbakning til netop disse tre hovedpunkter fra såvel skoleledelse, kolleger, børn som forældre.

Struktur og konflikter

Struktur har altid været en væsentlig del af skoledagen, men der har gennem tiden været stor forskel på, hvad det er, man strukturerer.

- Den første dag, jeg startede, stod børnene på række udenfor døren og så hentede man som lærer dem dér, fortæller Lillian Borg, der også kan huske, at alle sad sammen og spiste frokost. Når inspektøren sagde "Velbekomme", rejste alle børn sig på én gang, og så var frokostpausen slut.

I dag står der ingen børn på rad og række udenfor og venter på at blive hentet ind til undervisning, men skoledagen som helhed er struktureret ned i endda meget små detaljer.

- I indskolingen kører vi meget struktureret. Børnene ved, hvad der skal ske hele dagen ved hjælp af piktogrammer. De ved, hvilke lærere, de skal have og de ved, hvad de skal lave, fortæller Lillian og fortsætter:

- Vi har en halv times bevægelse hver dag og er ude i 45 minutter hver dag i middagspausen. I indskolingen er der legeaftaler med alle; ingen er alene i pauserne, siger hun og forklarer, at aftalerne bliver indgået efter, hvad børnene selv giver udtryk for, at de har lyst til. Nogen vil måske spille stikbold, så sætter Lillian alle, der gerne vil spille stikbold sammen i dén gruppe til pausen. Andre vil ligge og hyggesnakke i hængekøjerne eller lege på karussellen.

- Det er legen, der afgør, hvem man vil være sammen med; det er ikke personen. Ellers bliver der personfnidder, siger Lillian og mener, at frikvartersstrukturen gør, at man undgår mobning mellem børnene, og det er helt essentielt for indlæringen.

- Hvis en har gået alene eller er blevet drillet, så bliver næste time ikke god for vedkommende. De er ikke klar til undervisning. men har de i stedet haft det sjovt med et spil, så er de klar til at modtage undervisning, mener jubilaren.

Det betyder dog ikke, at der ikke er konflikter, men ifølge Lillian kan konflikter i dag også være knyttet til de digitale medier.

- Før i tiden sloges drengene i skolegården. Det ser vi slet ikke mere, siger hun, men bruger i dag mere tid på at tale med børnene om de konflikter de har, og hjælpe dem til at undgå dem fremover.

- Når der er konflikter, så samler jeg børnegruppen og så taler vi om, hvad gik galt og hvad kan vi gøre bedre. jeg skriver på tavlen og eleverne skal tage et screenshot, så kan vi altid vende tilbage til det, vi snakkede om, hvis det bliver aktuelt, siger Lillian og pointerer, at det er vigtigt at snakken tages med kærlighed.

Bøger og digitalisering

Da Lillian Borg begyndte som lærer underviste hun i mange forskellige fag og på alle folkeskolens klassetrin.

- I begyndelsen havde man timer i første klasse og tredie klasse og i udskolingen. Nu er vi teamopdelt, siger Lillian Borg og fortæller, at begge modeller har sine fordele. Med den "gamle model" oplevede man at føre eleverne helt til realeksamen og kunne dermed se frugten af sit arbejde som underviser. Til gengæld var der langt fra 9. klasse til at skulle starte i første klasse igen efter sommerferien. Med de nye teams fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling fører lærerne ikke eleverne helt frem til eksamen; til gengæld har de bedre mulighed for at specialisere sig.

Efter nogle år som lærer, blev hun uddannet speciallærer og senere skolebibliotekar. Derefter blev hun skolebibliotekskonsulent i den hedengangne Langebæk kommune, hvor hun også blev budgetansvarlig og fik sin egen kontordame.

- Det var en god tid, mindes Lillian Borg, der efter skolereformen i 2012 dog måtte se sit elskede skolebibliotek lukke ned.

- Jeg blev varskoet, at biblioteket ville blive lukket ned, men jeg havde ikke regnet med, det gik så stærkt, fortæller Lillian, der ikke lægger skjul på, at hun savner bøgerne i undervisningen.

- Jeg havde nok forestillet mig mere, at man supplerede Ipad'en med bøger, men ret hurtigt blev det til at man skulle undervise digitalt. Men børn kan ikke holde sig fanget i længere tid på en Ipad, så noget går tabt. Man mister fordybelse, mener Lillian Borg, der oplever, at børnene pludselig er i gang med at spille et spil i stedet for at arbejde fagligt på deres Ipad.

Derfor har hun også i hele perioden ind imellem indført perioder, hvor Ipad'en er blevet lagt væk og bøgerne er kommet frem.

Hun har gennem årene også altid insisteret på højtlæsning for børnene, som gennem alle 50 år eksempelvis altid har været begejstrede for Ole Lund Kirkegaards historier.

Nu kan hun til gengæld glæde sig over, at interessen for bøgerne er kommet tilbage.

- Jeg har fået at vide, at vi nu skal have bygget et bibliotek op igen - især til indskolingen, fortæller hun glad.

Så længe det er sjovt...

Lillian skilter ikke med sin alder, men siger i overensstemmelse med sandheden til børnene, at hun er fyldt 70.

Hun har på trods af sin alder og på trods af at ægtefællen for længst er gået på pension, ingen planer om at stoppe med at arbejde.

- Vi har MUS-samtaler ved juletid, og jeg har sagt i nogle år, at jeg tager et år ad gangen, fortæller Lillian og slutter:

Fakta
  • 50 års jubilæet fejres med nuværende og tidligere kolleger ved en lukket reception på Stensved skole 9. august klokken 13.

- Jeg har hele tiden sagt, at når jeg en dag stopper, så er det ikke fordi jeg er træt af at undervise, så er det fordi, jeg skal noget andet.

- Når man hele tiden følger med og synes, det er sjovt, så er det godt at være med.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk