24. marts 2019
Judith Rasmussen, der er indehaver af Amigo Bar og medejer af ejendommen Algade 35 har løbet panden mod en mur i hendes samarbejde med Administratorgruppen, der skulle varetage det administrative omkirng hendes lejemål i ejendommen.
Judith Rasmussen, der er indehaver af Amigo Bar og medejer af ejendommen Algade 35 har løbet panden mod en mur i hendes samarbejde med Administratorgruppen, der skulle varetage det administrative omkirng hendes lejemål i ejendommen.
Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl på fejl hos Max Banks datterselskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl på fejl hos Max Banks datterselskab
Opdateret 02. juli 2011 kl. 08:01
Vordingborg - 30. juni 2011 kl. 06:00
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
VORDINGBORG: Max Bank har det ikke nemt, og mange vil sikkert ikke finde det overraskende, at et af bankens datterselskaber i den grad kæmper med at få det til at hænge sammen.

Administratorgruppen administrerer - som navnet antyder - en lang række lejemål, men det er så som så med den administrative hjælp. Det har flere utilfredse kunder måttet sande. En af disse utilfredse og frustrerede kunder er Judith Inger Rasmussen, der ejer Amigo Bar i Vordingborg og i samme ejendom på Algade 35 har en række lejligheder, der bruges til udlejning. Hun har nu i flere uger forgæves forsøgt at komme ud af samarbejdet med Administratorgruppen.
arrow Læs også: Max Bank mangler penge

Administratorgruppen overtog i sin tid en stor del af Ole Poulsens aktiviteter. Det var på den måde, at Judith Rasmussen kom i forbindelse med selskabet, der er ejet af Max Bank.

- Det er meget frustrerende, at jeg ikke kunne aflevere mit årsregnskab på grund af deres mangelfulde indsats. Jeg havde selv mit årsregnskab klar, men den del manglede, og det betød, at jeg for første gang nogensinde ikke kunne aflevere mit regnskab til tiden, hvilket jeg ellers altid har sat en ære i, siger Judith Rasmussen, der ikke er bekymret over udsigten til en potentiel bøde fra Skat på grund af forsinkelsen.

- Jeg har mange kunder, der har oplevet lignende problemer med Administratorgruppen. Faktisk har jeg på et tidspunkt fået at vide, at vi har overtaget 27 procent af Administratorgruppens kunder. Mange har haft problemer med at komme fri af virksomheden, og i Judiths tilfælde har man simpelthen ikke udleveret de papirer, der retmæssigt tilhører hende, siger René Christoffersen, der er direktør i Advice Ejendomsadministration.

- Sjællandske fik følgende kommentar fra Administrationsgruppens direktør Michael Grochalski, der ikke er bleg for at indrømme fejl.

- Der har været problemer med administrationen. Det vil jeg gerne indrømme. Det er blandt andet derfor vi har samlet det hele på et kontor. Jeg ønsker ikke at kommentere på konkrete sager, men jeg vil straks kontakte den pågældende sagsbehandler for at finde ud af, om disse oplysninger er rigtige. Jeg kan love, at vi i fremtiden vil bestræbe os på at eliminere fejl af denne karakter, siger Michael Grochalski.
arrow Banker skal oplyse bedre om tabsrisiko
12. september 2011 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:45
arrow Max Bank taber 79 mio kr. på kunder
31. august 2011 kl. 06:01 Opdateret: kl. 14:17
arrow Banker får kurssmæk efter Fjordbanks krak
27. juni 2011 kl. 20:43 Opdateret: kl. 20:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk