3. august 2021
Selvom EM-Fan trucken ikke var den store succes, har Kevin Mandelberg allerede det næste arrangement i tankerne. 

Foto: Cathrine Hasager
Selvom EM-Fan trucken ikke var den store succes, har Kevin Mandelberg allerede det næste arrangement i tankerne. Foto: Cathrine Hasager
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fan Truck fejler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fan Truck fejler
Vordingborg - 15. juni 2021 kl. 20:02
Af Cathrine Hasager

En stor lastbil fra Carlsberg parkerede onsdag den 9. juni foran Meny i Præstø, for at tænde op for den gode EM-stemning i byen. Men den såkaldte Fan Truck var ikke en direkte succes, mener Kevin Mandelberg, afdelingsleder i Vin & Spiritus i Meny Præstø.

- Der kom et par hundrede mennesker forbi, men det var slet ikke så mange, som jeg havde regnet med, siger han og tilføjer, at der var mange, som kom forbi og kiggede på fra afstand, men som ikke bevægede sig op i lastbilen, som var åbnet op i den ene side og forvandlet til en form for podie.

- Jeg tror, at arrangementet måske havde fået større succes, hvis lastbilen havde været der fredag, dagen før første EM-kamp i Danmark, siger Mandelberg. Han fortæller, at forskellige aktiviteter som bordfodbold og muligheden for at spille FIFA på PlayStation var aflyst grundet corona, så Fan Truck'en var blevet mere en form for museum, hvor gæsterne blandt andet kunne se Sepp Pionteks træningsdragt fra 1986 og Morten Olsens hvide landsholdstrøje fra opgøret mod Skotland i 1986 udstillet i montre.

Sankt Hans i vente

Arrangementet med Fan Truck'en var sat i gang, så der kunne skabes lidt liv i byen efter en lang periode med aflyste arrangementer grundet corona. Og selvom der ikke blev vist den helt store interesse for Menys EM-arrangement, har Kevin Mandelberg allerede planer om næste arrangement.

- Vi skal lave et eller andet på Sankt Hans, siger han. Selvom der ikke var den store begejstring for Fan Truck'en, var der til gengæld god respons på grillen, som Kevin Mandelberg havde tændt op for og den rose og vin, der blev solgt ude foran supermarkedet. Derfor skal der også være lidt til både mave og gane, når Meny inviterer til Sankt Hans.

- Vi tænder op for grillen igen, som gæsterne var meget glade for, og så regner jeg med, at vi får et bryggeri herud, så man kan smage og købe nogle forskellige øl, siger Kevin Mandelberg.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk