7. marts 2021
I størstedelen af USA er medicinsk brug af cannabis tilladt, og flere og flere delstater godkender også rekreativ brug. Men i Danmark er det fortsat ulovligt for private at dyrke planterne uden en helt særlig tilladelse. Foto: Blair Gable, SJ-Medier
I størstedelen af USA er medicinsk brug af cannabis tilladt, og flere og flere delstater godkender også rekreativ brug. Men i Danmark er det fortsat ulovligt for private at dyrke planterne uden en helt særlig tilladelse. Foto: Blair Gable, SJ-Medier
Foto: BLAIR GABLE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel til par for dyrkning af hashplanter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel til par for dyrkning af hashplanter
Vordingborg - 18. januar 2021 kl. 08:28
Af Claus Vilhelmsen

Der var godt gang i produktionen af cannabis, og de første to kg var også solgt på Christiania, da politiet en dag kom og bankede på døren. Så sluttede den lukrative sidebeskæftigelse.

De to driftige iværksættere bor i Herlev, men da den 30-årige mand for en tid fik arbejde i Vordingborgområdet, fremlejede han sin lejlighed og lejede et hus nord for Vordingborg.

Her begyndte han at dyrke cannabis-planter, og da hans 31-årige kæreste flyttede ind, medvirkede hun villigt til det ulovlige gartneri. Det gik godt fra 1.december 2017 til 28.maj året efter.

I den periode nåede de at fremstille to kg marihuana, der indbragte 70.000 kr. på Christiania.

Men en virksomhed i stilstand er en virksomhed i tilbagegang, som det høres i erhvervskredse. Parret havde da også større ambitioner, og da politiet besigtigede ejendommen, fandt betjentene 544 cannabisplanter- og stiklinger.

Efter den anerkendte metode, som politiet bruger, skønnede de, at det ville give et samlet udbytte på 18,3 kg marihuana, som kunne sælges på det sorte marked. Den målemetode var manden dog ikke enig i, og det endte med, at han blev dømt for et skønnet udbytte på 17,5 kg.

For at fremstille så mange cannabisplanter, uden at det kan ses udefra, kræver det at de bliver dyrket indendørs. Planterne bliver pacet frem ved hjælp af varmelamper, og de bruger en masse elektricitet. For at det ikke skal blive opdaget, og for at dyrkningen ikke skal blive for omkostningsfuld, kræver det en omgåelse af måleren.

Som tænkt så gjort, og manden lavede en anordning, så han kunne omgå måleren. Men da dyrkningen blev opdaget, opgjorde energiselskabet Cerius fra Haslev forbruget til 35.351,53 kr.

Begge erkendte i Retten i Nykøbing Falster mandag, at de havde dyrket planterne. Manden havde oven i købet betalt elregningen, inden sagen kom for retten.

- Han fik 10 måneders fængsel, hvoraf de syv måneder blev gjort betinget. Hun fik et halvt års betinget fængsel. Når straffen ikke blev hårdere, har det noget at gøre med, at der er gået så lang tid for sagen at nå retten, forklarer anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Tina Nielsen.

Når kvinden fik en mildere straf, skyldes det, at han var hovedmanden, og hun flyttede først ind i februar 2018, hvorefter hun medvirkede til produktionen.

Ud over fængselsstraffene og erstatningen til elselskabet må parret også lide den tort at få konfiskeret en hel række effekter, der har været brugt i forbindelse med dyrkning af planterne og salg af den færdige marihuana.

Det er f.eks. to mobiltelefoner, en klump hash, skunk, varmelamper, haveslanger på rullevogne, murerbaljer, vandingspumper, plantebakker og diverse papirer til regnskaber. Produktionen var professionelt drevet, og manden vidste tydeligvis, hvad han havde gang i.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk