4. marts 2021
Det var en glad regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der kunne klippe snoren til den nye akutmodtagelse på Oringe 16. september 2020. Men den mest kaotiske afdeling af S 4 forblev lukket. Foto: Claus Vilhelmsen
Det var en glad regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der kunne klippe snoren til den nye akutmodtagelse på Oringe 16. september 2020. Men den mest kaotiske afdeling af S 4 forblev lukket. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FOA: - De vidste ikke om de kom hjem i live

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FOA: - De vidste ikke om de kom hjem i live
Vordingborg - 15. januar 2021 kl. 16:11
Af Claus Vilhelmsen

Den ene voldelige episode afløste den anden på afdeling S 4 på Oringe i Vordingborg, indtil den ene del af afdelingen blev lukket efter et besøg af Arbejdstilsynet i juni 2020.

Nu er ledelsen udskiftet, men den lukkede del med otte patienter står stadig øde hen. Selvom lederen er væk og stedets overlæge er flyttet til andet arbejde.

Det forlød ellers ved lukningen 22. juni, at to afdelinger blev slået sammen indtil 31. august, og i mellemtiden kunne Oringe få luft til at uddanne medarbejdere til den særligt krævende afdeling S 4.

Det kunne der også være god brug for, for i første halvdel af 2020 blev der registreret 32 voldelige episoder på S 4. Men planen lykkedes ikke, for den mislykkede afdeling er aldrig lukket op igen.

Pia Paaske, som arbejder i FOA Sydsjælland i Social- og Sundhedssektoren har talt med flere af de, som har sagt op, og flere som har valgt at blive. Hun har hørt beretninger fra medlemmer på S 4, som ikke vidste, om de kom hjem i live.

- Det er ikke en af de nemme afdelinger. Det personale, der erstattede i ferier og ved sygdom, besad ofte ikke de samme kompetencer, og så kunne det nemt gå galt. Der har ikke været tilstrækkeligt styr på det, konstaterer Pia Paaske.

- Det duede heller ikke, at patienterne kunne gå ud og ryge tjald og drikke sig fulde, samtidig med at de fik medicin, tilføjer hun lakonisk.

Hun håber nu, at ledelsen har taget ved lære.

- Det, der er vigtigt nu, er at få snakket sammen om de enkelte patienter, så personalet kan arbejde i samme retning. Min intention er, at vi skal passe bedst på ansatte og patienter, siger hun.

Sjællandske ville gerne stille en række spørgsmål angående miljøet for ansatte og patienter på afdeling S 4 til vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland Søren Bredkjær, men han har ikke tid til at svare før mandag.

En af de voldsomste episoder foregik tidligt om morgenen 1. juni sidste år. En gruppe kom op at slås i en alkohol- og narkorus på et bosted tæt på Oringe, og en del af fortsatte til Oringes afdeling S 4. Her smadrede de sammen med beboere inventaret samt døre og vinduer.

En 40-årig mand truede med at brænde det hele ned, og da en af de skrækslagne ansatte ringede til politiet, ankom ordensmagten med maskinpistoler og brandvæsenet i hælene. Den 40-årige blev varetægtsfængslet, og da sagen efter en fristforlængelse blev anset for efterforsket, blev han løsladt. Ifølge politiassistent Mette Kragh fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er sagen overdraget til anklagemyndigheden, men manden har stadig ikke været for retten.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk