18. januar 2020
Linda Wilms? idé om et guldæg med et gavekort i, har fået stor opbakning blandt Præstøs erhvervsdrivende. Foto: Peer Rasmussen
Linda Wilms? idé om et guldæg med et gavekort i, har fået stor opbakning blandt Præstøs erhvervsdrivende. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et guldæg på vandring i Præstø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et guldæg på vandring i Præstø
Vordingborg - 09. december 2019 kl. 18:30
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Linda Wilms, der ejer Café Mocca på havnen i Præstø, fik i slutningen af november en god idé, som hurtigt fik opbakning blandt byens erhvervsdrivende, nemlig en gimmick med et guldæg.

- Idéen udsprang lidt ud af det blå. Jeg ville gerne belønne de kunder, som handler lokalt og gerne få dem til at bruge caféen på de lidt mere stille dage. Derfor tænkte jeg, at man kunne give et gavekort i et guldæg til en gæst, som man kunne bruge samme dag. Tanken var simpelthen, at når man havde været ude at shoppe i Præstø, kan man komme ned i Café Mocca og få lidt at spise for gavekortet, forklarer hun.

- Jeg tænkte, at det skulle være en »win-win« for både den enkelte butik og for kunden. Kunden bliver faktisk præmieret for at handle i den lokale butik, og butikken får æren af at glæde en kunde og måske lidt ekstra handel på en stille dag, tilføjer Linda Wilms.

Stor opbakning

Linda Wilms drøftede efterfølgende idéen med Præstø Handel- & Erhvervsforenings formand Rasmus Evind, som straks var med på spøgen.

Han rundsendte en mail til alle handelsstandsforeningens medlemmer, om de ville være med til at have guldægget i forretningen, og ret hurtigt begyndte de positive tilbagemeldinger at strømme ind.

- Det væltede nærmest ind, og der var ikke nogen som skrev, at de ikke ville være med. Der var nogle enkelte, som ikke svarede tilbage, så dem tog jeg for givet, at de var med, siger Linda Wilms.

- Butikkerne giver det enkelte gavekort, og man bestemmer så selv, hvordan og til hvem man vil uddele det. Det som er pointen er, at det ikke skal være en skattejagt, hvor kunderne render rundt i byen for at finde et guldæg. Nu er der mange erhvervsdrivende, som er med i gimmicken med guldægget, så jeg har lovet at samle gavekortene, og så kommer jeg rundt til butikkerne med gavekort og guldæg efter tur, fortæller Linda Wilms.

Glad for initiativet

Guldægget og gavekortet har allerede været rundt på besøg i enkelte af byens butikker, blandt andet Bilhuset Præstø, Matas og Sweet & Coffee.

Også dametøjsbutikken Philippas i Det Blå Hjørne i Adelgade har haft besøg af guldægget.

- Jeg synes, at det var en rigtig sjov idé og et godt initiativ. Selvom jeg glemte at svare på mailen, ville vi selvfølgelig gerne være med. Her i butikken gik gavekortet til en dame, som blev meget glad, fortæller indehaver Cristina Petersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk