26. november 2020
En gravko med jord og buske pyntede kagen, der var specialfremstillet til årets modtager af erhvervsprisen, entreprenør Jens H. Hansen, der her modtager prisen fra formand Willi Becke. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

En gravko med jord og buske pyntede kagen, der var specialfremstillet til årets modtager af erhvervsprisen, entreprenør Jens H. Hansen, der her modtager prisen fra formand Willi Becke. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Entreprenør løber med erhvervspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entreprenør løber med erhvervspris
Vordingborg - 19. november 2020 kl. 18:33
Af Lars Christensen

- Det er usædvanligt, at vi ser så stor en entreprenørvirksomhed. Det har vi ikke haft her i kommunen i rigtig mange år.

arrow Læs også: Nomineret til pris: Alt handler om logistik

Sådan lød ordene fra en tydeligt imponeret Willi Becke, da erhvervsforeningsformanden torsdag overrakte årets erhvervspris til Jens H. Hansen fra Svinø.

Entreprenørfirmaet er vokset gennem de sidste mange år og tæller i dag 70 ansatte og en omsætning på omkring 145 millioner kroner, hvilket har været en af de helt store årsager til, at firmaet torsdag kunne løbe med hovedprisen ved uddelingen af de lokale erhvervspriser.

Normalt overrækkes de forskellige priser til en prisfest, der de seneste par år har fundet sted på Frederiksminde, men på grund af coronaen måtte dommerkomitéen i år gå anderledes til værks. Derfor troppede dommerkomiteen op ude hos Jens H. Hansen bærende på kasser med glas, champagne og kage.

- Når vi nu sådan kommer anmassende, så kommer vi også selv med forplejningen, indskød Susan Thydal (S), formand for kommunens Turisme-, Udviklings- og Erhvervsudvalg, der har siddet med i dommerkomiteen.

Også borgmester Mikael Smed (S) deltog i prisoverrækkelsen, men han havde ikke haft meget tid til at forberede sig. Han fik nemlig først afsløret vinderen af prisen på selve dagen.

- De tror åbenbart ikke, at jeg kan holde på en hemmelighed, men det er også heldigt nok. Hvis jeg havde vidst, at vi skulle herud, så var det ikke sikkert, at jeg havde turde tage med, lød det humoristisk fra borgmesteren i erkendelse af, at firmaet og kommunen på nogle punkter har haft det lidt anstrengt med hinanden. Jens H. Hansen måtte igennem et besværligt og langstrakt forløb for at få godkendt en ny lade på sin grund.

Kom gennem svære tider

På andre punkter er kommunen dog meget begejstret for entreprenørvirksomheden, der også har stået for en hel del store opgaver gennem årene, blandt andet den nye cykelsti mellem Køng og Bårse.

- I har fokus på kvalitetsarbejde, I tager et kæmpe socialt ansvar og sørger for at samfundet kan rulle, lød det blandt andet i borgmesterens tale.

- I havde nogen svære tider for en del år siden, men I har fået kæmpet jer igennem det og viser nu, at I kan skabe en imponerende vækst, tilføjede han.

Ros til formændene

Jens H. Hansen var meget beæret over at modtage erhvervsprisen, men æren var han hurtig til at sende videre til sine formænd.

- Vi har en meget flad struktur i virksomheden med få mand på kontoret, og det er takket være vores formænd, der er rigtig godt kørende og klarer meget selv. Sådanne folk bliver en mangelvare i fremtiden. Vi kan altid finde rådgivere, men det bedste er rådgivere, der også selv har haft erfaringer med at lægge kloakrørene ud, forklarer entreprenøren.

Foruden hæderen, får firmaet en pengepræmie på 50.000 kroner.

arrow Nomineret til pris: Opgaverne er kommet tættere på hjemstavnen
16. november 2020 kl. 10:13 Opdateret: kl. 18:15
arrow Nomineret til pris: Henrik vil meget mere end bare hvidevarer
13. november 2020 kl. 10:18 Opdateret: kl. 17:46
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk