10. december 2018
Anlægsfolkene fra Næstved-firmaet Heino Vistisen har de seneste par dage haft travlt med at plante 64 kirsebærtræer i parken.Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Anlægsfolkene fra Næstved-firmaet Heino Vistisen har de seneste par dage haft travlt med at plante 64 kirsebærtræer i parken.Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ellipse af kirsebær-træer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ellipse af kirsebær-træer
Vordingborg - 06. december 2018 kl. 09:19
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele 64 træer er i øjeblikket ved at blive plantet rundt om Kvickly-søen i Vordingborg.

Det er byfornyelsesprojektet De Røde Løbere, der nu for alvor er rykket ind i Rådhusparken for at få gennemført de længe ventede idéer til en bedre udnyttelse af det grønne område.

Projektet kaldes ungeparken, og det er en del af uddannelsesruten, der skal binde skolerne på Chr. Richardtsvej sammen med Algade via Rådhusparken.

Der er allerede etableret bordtennisborde, hængekøjer og flere bænke, og nu er turen kommet til det grønne element.

»Et stort ønske har været at skabe et rum og en rundtur omkring søen, som afspejler den måde, de unge opholder sig og bevæger sig på i parken« lyder det i idékataloget for uddannelsesruten.

Tanken er, at den nye ellipse af blomstrende kirsebærtræer skal samle parkens mange forskellige elementer og typer af besøgende.

»Samtidig skabes en helt særlig, poetisk stemning i Rådhusparken. Her kan man slentre hånd i hånd, mens de hvide kronblade drysser stille ned - og måske få et kys ved søens bred?« lyder det i idékataloget.

Med tiden er det også meningen af de såkaldt fuglekirsebær, der har det latinske navn Prunus Avium Plena, skal være med til at »strække parkfornemmelsen« ud over Rådhusparkens grænser. Der er planer om, at Vognmandsmarken skal forskønnes med vejtræer i samme sort, og håbet er også at kunne plante lignende træer ved Rådhus-parkeringen.

Sammen med de nye træer er der anlagt nye indgange til Rådhusparken med de velkendte røde klinker, som symboliserer de røde løbere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk