13. december 2018
Byplanlægger og geograf Elsba Hardlei byder indenfor til en snak om Dammes fremtid. Foto: Claus Vilhelmsen
Byplanlægger og geograf Elsba Hardlei byder indenfor til en snak om Dammes fremtid. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elsba vil høre din mening om fremtiden for Damme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elsba vil høre din mening om fremtiden for Damme
Vordingborg - 07. oktober 2017 kl. 18:14
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fornyelse og modernisering af Damme på Vestmøn er kastet op i luften, og mange muligheder står åbne. Seneste tiltag er byplanlægger og geograf Elsba Hardleis tilstedeværelse i Tilflytterhuset, hvor hun kun venter på, at byens borgere kommer forbi og giver deres helt egen version af, hvad der bør ske med Damme-Askeby.

Tirsdagene i oktober og november kl. 13-17 er hun at finde i huset, hvor hun åbent og uden forbehold hører på folks mening, skriver Sjællandske.

- Den første tirsdag var der ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg sad her alene, så der er virkelig interesse for det, smiler Elsba Hardlei.

De mange indspark skal munde ud i et program med overslag over økonomien.

- Det bliver kun et udkast, for i slutningen af januar laver vi et borgermøde for at få feedback. Til foråret skal det så vedtages politisk, fortæller hun.

Der er nedsat to arbejdsgrupper som udløber af borgermødet den 14. september, hvor ca. 50 lokale mødte op.

- Den ene gruppe vil arbejder med børn og unges behov i forbindelse med, at mejeriet og pladsen foran bliver moderniseret.

- Den anden gruppe arbejder med veje og stier. Der mangler f.eks. et fortov langs med mejeriet og ned ad Præstebjergvej, siger Elsba Hardlei.

Om det ender med renovering eller nedrivning af mejeriet, ved hun ikke endnu. Fanefjord Sparekasses Fond har givet tre mill., og Vordingborg Kommune og staten har tilsammen lagt halvanden million oveni. Men Møns Byfornyelsesfond, som sidder med serveretten til det projekt har ikke bestemt sig.

- De fysiske og sociale rammer skal spille bedre sammen. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu får at vide, hvilke tanker, folk i byen har omkring Damme, mener Elsba Hardlei.

Hun fremhæver, at byen er unik på Vestmøn. Den har den eneste brugsforening, og der er det store Fanefjordcenter og Fanefjordskolen.

- Jeg har snakket med skolen om at inddrage børnene. Og Lillian Sand går rundt til tilflytterne og spørger dem om, hvad de mener, der er brug for, siger den energiske byplanlægger, som helt har helliget sig Dammes ve og vel. Det skriver Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk