17. september 2021
Hotel Frederiksmindes direktør, Silje Brenna, holder med god grund godt fast i den ikoniske, tykke michelinmaskot. Foto. J.C. Borre Larsen
Hotel Frederiksmindes direktør, Silje Brenna, holder med god grund godt fast i den ikoniske, tykke michelinmaskot. Foto. J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejer af michelinrestaurant: Der er et pres - det er jo ens livsværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejer af michelinrestaurant: Der er et pres - det er jo ens livsværk
Vordingborg - 14. september 2021 kl. 19:43
Af J.C. Borre Larsen

Silje Brenna træder lidt fortumlet ind ad hoveddøren til Hotel Frederiksminde med håndtaske, mobiltelefon og bilnøgler i hænderne.

Det var nu ikke, fordi den blev sen i aftes, eller fordi nordmanden drak for meget champagne, da hun fejrede Michelin-uddelingen i køkkenchefen Jonas Mikkelsens hus lige ved siden af restauranten. Det er bare dagen derpå, efter at Præstø-restauranten fortsat står nævnt med en stjerne i dækfirmaets madguide. En over måneder akkumuleret spænding er udløst, og kroppen reagerer.

- Der er et pres, når man går så meget op i det. Det er jo ens livsværk, siger Silje Brenna over en kop kaffe og en belgisk vaffel ved et bord i mellemlokalet, der fører ud til selve restauranten med udsigt til Præstø Fjord.

Silje Brenna har været administrerende direktør for hotellet og restauranten siden 2006. I dag driver hun det i fællesskab med Jonas Mikkelsen. Og én ting er sikkert. Succes sjældent kommer af sig selv. Det er oftest benhårdt arbejde uden genveje.

- Der er koldt på toppen. Vi skal hele tiden kæmpe for at blive bedre, og det gør vi også, siger Silje Brenna og sender en stor buket verbale roser i retning af medarbejderne.

- Selvfølgelig er en stor del af det Jonas' fortjeneste, men det kan ikke lade sig gøre uden opvaskere, tjenere og resten af teamet. De har alle sammen været fantastiske, lyder det.

Op til den nordiske uddeling af de eftertragtede michelinstjerner, der mandag aften blev afviklet som et online-event fra Stavanger i Norge, kørte mange tanker rundt i Silje Brennas hoved.

- Hvis vi havde fået frataget michelinstjernen, skulle vi tænke hele konceptet om. Så havde vi gjort noget forkert, siger hun.

Spottede anmelder

Det er femte gang, at Hotel Frederiksminde siden tildelingen i 2016 forsvarer madstjernen.

Der er ingen slinger i det gastronomiske niveau. Den opfattelse havde en hemmelige anmelder fra michelinguiden tilsyneladende også, da han i sommer gæstede restauranten. Han blev dog hurtigt spottet af personalet, der ikke kunne undgå at bemærke, at der sad en gæst, som alene spiste sig gennem 18-20 retter, samtidig med at han tog notater og billeder.

- Vi ved ellers aldrig, hvornår anmelderne kommer. De skriver sig ind under falske navne, Pia Olsen eller Hans Hansen, helt almindelige navne, og de kan sidde med en partner eller i et selskab, fortæller Silje Brenna.

Egen køkkenhave

I 2020 uddelte michelinguiden for første gang »den femblade kløver« til restauranter, der laver særlige tiltag for at fremme bæredygtighed i køkkenet. Sammen med 10 andre restauranter fik Hotel Frederiksminde den »grønne stjerne«.

- Den er meget værdifuld for os, fordi vi har arbejdet med bæredygtighed i mange år, siger Silje Brenna.

Hun peger på, at restauranten næsten altid har brugt råvarer fra lokale producenter. Og så er Bosei Haven, en 3000 kvadratmeter store køkkenhave, som man anlagde i december 2019 i fællesskab med Idrætshøjskolen Bosei et hit. I en afstand af blot fire kilometer henter køkkenfolket på Hotel Frederiksminde friske grøntsager direkte fra jorden. Rønnede Kro, der er en del af Hotel Frederiksminde, får også friske forsyninger. Resten går til idrætshøjskolens storkøkken.

- Der er ikke noget madspild, siger Silje Brenna.

Positive ringe i vandet

At Hotel Frederiksminde i Præstø også fremover står i den lille røde madbibel, kan smitte positivt af på lokalområdet. Det vurderer Jesper Zeihlund, direktør for Nationale Center for Lokale Fødevarer.

- Michelin er et virkelig stærkt brand. Det har en enorm brandingværdi for andre end restauranten. Andre kan bruge det at tiltrække flere turister, nye virksomheder og inspirere andre i området til at gå efter stjernerne, siger Jesper Zeilund.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk