27. september 2021
Tøj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterladt tøj på strand: Helikopter og både ledte efter person

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterladt tøj på strand: Helikopter og både ledte efter person
Opdateret 14. september 2021 kl. 06:21
Vordingborg - 14. september 2021 kl. 05:02
Af Daniel Sennek og Ritzau

Politiet indstillede mandag aften en eftersøgning efter det, der indledningsvist lignede en sag om en person, der var forsvundet i vandet ved Stege på Møn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet satte tidligere mandag en eftersøgning i gang, da man på stranden ved Langelinie i Stege fandt en skjorte, bukser, underbukser og en astmaspray.

På grund af fundet blev en redningshelikopter og flere både sendt ud for at søge efter tøjets ejermand, som politiet frygtede kunne være gået ud i vandet.

Men i forbindelse med at politiet bad om hjælp fra offentligheden, kom det frem, at tøjet havde ligget på stranden siden søndag.

- I anledning af et tweet, som min kollega sendte ud om eftersøgningen, ringede flere borgere til vores servicecenter for at oplyse, at tøjet også lå på stranden i går, siger vagtchef Joy Haensel tirsdag morgen.

- Derfor har vi ikke nogen formodning om, at der mangler nogen i vandet. Og vi har heller ikke nogen savnede på nuværende tidspunkt, tilføjer hun.

På grund af de nye oplysninger har politiet besluttet ikke at genoptage eftersøgningen.

Ifølge Joy Haensel bliver sagen betragtet som afsluttet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser dog stadig tøjets ejermand eller andre personer, der måtte kende til de efterladte effekter.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk