22. februar 2020
Martin Rysgaard (stående) holder sin makker Lasse Holmquist Hansen i armene, efter at sejren er en realitet. Foto: Martin Rysgaard
gallery icon

Se billedserie

Martin Rysgaard (stående) holder sin makker Lasse Holmquist Hansen i armene, efter at sejren er en realitet. Foto: Martin Rysgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dygtige lokale vindere til DM i Skills

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dygtige lokale vindere til DM i Skills
Vordingborg - 18. januar 2020 kl. 16:52
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var nogle selvbevidste unge lærlinge, der torsdag drog fra Ørslev og Bårse til Bella Center på Amager for at deltage i DM i Skills. Men det må man også gerne være, når man har noget at have det i.

Det har både Martin Rysgaard, der er i lære som brolægger hos Byager's Brolægning i Ørslev og Lau Blytt Haubro, der er ved at uddanne sig til tømrer hos mester Madsen i Bårse. De vandt nemlig begge to. Lørdag eftermiddag var de færdige med deres opgaver, og da dommerne havde voteret, kunne de to herrer kalde sig Danmarks bedste.

Tømrerne skulle selv klare ærterne, mens de dystede mod fem andre, mens brolæggerne var tre hold af to lærlinge.

Martin Rysgaard var sammen med sin skolekammerat Lasse Holmquist Hansen, der kommer fra Langebæk, og det partnerskab viste sig at være frugtbart.

Arbejdsmiljøpris

Faktisk var det så godt, at de to også vandt arbejdsmiljøprisen.

- Dommerne holder løbende øje med, om vi får ryddet op, og for eksempel om vi får fjernet de røde plasticdupper, som vi bruger, så vi ikke falder i dem, forklarer Martin Rysgaard, som trods sin lærlingestatus og kun 23 år også er arbejdsmiljørepræsentant på sin arbejdsplads.

Efter sejren sender han en stor cadeau til sin makker.

Billede
Arbejdet bliver vurderet. Foto. Claus Vilhelmsen

 


- Han har knoklet røven ud af bukserne, siger Martin Rysgaard bramfrit.

Opgaven i Bella Center bestod i at lave en såkaldt påfuglebelægning.

Han pointerer, at sejren ikke var kommet i hus uden en specialfremstillet håndstøder. Den er lavet af en af Mike, i daglig tale »Magic«, en af kollegerne hos Byager's, som er uddannet mekaniker.

Som et tydeligt bevis på sejren fik de to kombattanter et diplom og en skulptur, der forestiller en brolægger, der sætter brosten.

Diplom og skulptur

Lau Blytt Haubro fik selvfølgelig også et diplom, mens hans skulptur er af en tømrer, der skruer et spær sammen.

Billede
Lau Blytt Haubro koncentrerer sig undervejs.
Foto. Claus Vilhelmsen

 


Han sender en varm hilsen til både CELF i Nykøbing Falster, hvor han er i gang med en fireårig uddannelse, der vil gøre ham til både student og tømrersvend på samme tid, og til sine to mestre Anders Madsen og Martin Olsen.

- Uden opbakning fra både skole og arbejdsplads havde det ikke kunnet lade sig gøre at vinde, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk