15. juni 2021
Vordingborg Kommune har droppet en plan om at fjerne de sten fra vandet ved Farødæmningen, som ellers er til gene for kitesurferne. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
Vordingborg Kommune har droppet en plan om at fjerne de sten fra vandet ved Farødæmningen, som ellers er til gene for kitesurferne. Arkivfoto: Lene C. Egeberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor droppes det at fjerne sten ved Farødæmningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor droppes det at fjerne sten ved Farødæmningen
Vordingborg - 04. juni 2021 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg

Det kom som lidt af en bonus, da Vordingborg Kommune i forbindelse med en kommende ny kystsikring af Farødæmningen lagde op til, at man ville fjerne stenene fra den gamle kystsikring.

Disse sten har nemlig i årevis været en torn i øjet på de kitesurfere i området, som kommunen gerne vil give bedre forhold - men hidtil havde Kystdirektoratet sagt nej til at lade de gamle sten fjerne.

Med planlægningen af den nye kystsikring viste der sig altså en åbning - men nu ender det med, at stenene ikke bliver fjernet igen.

- Vi har jo udpeget det som et spot for kitesurfere, men hvis det ikke er det ene, så er det det andet, sukker Else Marie Langballe Sørensen, formand for Klima- og Miljøudvalget, som behandlede sagen om kystsikring af dæmningen i denne uge.

Problemet i denne omgang er ikke Kystdirektoratets modvilje mod at lade stenene fjerne. Faktisk går direktoratet nu ind for det, da man som hovedregel ikke mener, at gamle stensætninger skal blive liggende, når der laves ny kystsikring.

Til gengæld har planerne om sikringen af dæmningen fået Vikingeskibsmuseet på banen, og det er her, der nu er opstået et nyt problem. Museet mener nemlig, at der med stor sandsynlighed ligger rester af gamle bopladser ved dæmning, og disse rester vil man risikere at gøre skade på, hvis man fjerner stenene.

Museet mener heller ikke, det er en løsning at lægge køreplader ud for at beskytte bopladserne, mens man fjerner stenene, og dermed står kommunen ifølge Else Marie Langballe Sørensen nærmest overfor et uløseligt dilemma.

- Vi kan sådan set ikke få lov til at flytte dem, og selv hvis vi skulle kunne finde en løsning, så ville det få projektet til at trække ud. For et par år siden sagde vi godt nok, at det ikke var akut med at få kystsikret Farødæmningen - men vi kan ikke blive ved med at vente, siger hun.

I stedet for at flytte de gamle sten har udvalget derfor nu så besluttet, at man sikrer dæmningen ved at lægge en ny, såkaldt »hård kystbeskyttelse« bestående af sten, der placeres i vandet mellem dæmningen og de gamle sten.

Dette vil kunne gøres indenfor de 2,5 millioner kroner, der allerede er afsat til projektet i år - og dermed slipper kommunen også for en ekstraudgift på de 200.000-300.000 kroner, som det ville koste at få fjernet stenene og dermed udløse behovet for yderligere marinearkæologiske undersøgelser på stedet.

Else Marie Sørensen er dog godt klar over, at løsningen ikke er optimal for kitesurferne i området, og derfor har udvalget også fået ført til referat, at det videre arbejde med kystsikringen også skal rumme en dialog med surferne om deres behov.

Udvalget er blandt andet åbne overfor, at man i stedet får lavet en markering af de sten, der ligger til gene for surferne - forudsat, der kan opnås tilladelse til det fra Kystdirektoratet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk