27. oktober 2020
En tennisbold bliver kastet og rammer brættet. Det udløser en mekanisme, som kaster en flødebolle. Kasteren skal nu fange flødebnollen. Det er HHelene Christensen, der styrer kastemaskinen, og Margit Rasmussen, der kaster og fanger flødebollen til sit barnebarn. Foto: Claus Vilhelmsen
gallery icon

Se billedserie

En tennisbold bliver kastet og rammer brættet. Det udløser en mekanisme, som kaster en flødebolle. Kasteren skal nu fange flødebnollen. Det er HHelene Christensen, der styrer kastemaskinen, og Margit Rasmussen, der kaster og fanger flødebollen til sit barnebarn. Foto: Claus Vilhelmsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sidste flødebolle er kastet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sidste flødebolle er kastet
Vordingborg - 17. oktober 2020 kl. 16:04

Af Claus Vilhelmsen
Efterårsferiens aktiviteter blev holdt på lavblusset coronaniveau, men Danlej, sportsfiskerne og prins Jørgens Garde sørgede dog for, at der skete lidt til afslutningen lørdag eftermiddag.

Uden for Borgercenteret havde to gymnasiepiger, der arbejder for Danlej i ferierne, stillet sig op med en flødebollekastemaskine.

Det går i sin enkelhed ud på, at en person får en tennisbold i hånden. Han eller hun kaster bolden hen på et bræt, og det udløser en mekanisme, der kaster en flødebolle op i luften. Kasteren skal nu fange flødebollen.

- Det er rigtig hyggeligt, og det er rart med nogle glade børn, siger Helene Christensen, der går i 3. g.

Hun har travlt i efterårsferien og er glad for, at arbejdet ligger i ferierne.

Længere oppe af Algade har Danlej sørget for øksekast, der slet ikke er så drabeligt, som det lyder.

Fisk i voldgraven

Skråt over for Tyttes pølser ved Nordhavnen har Fishing Zealand og Sportsfiskerforeningen Storstrøm inviteret til gratis fiskeri.

De har kørt en trailer ned til voldgraven. Traileren indeholder 12 fiskestænger, som de låner ud til interesserede, der kommer forbi.

Billede
Syv-årige Espen Kayser Larsen fra Vordingborg
har greb om det. Foto: Claus Vilhelmsen

- Der har været mindst 50 hernede for at fiske på de tre timer, siger Knud Stangegård, som er certificeret sportsfiskeguide.

Han vil gerne slå et slag for traileren, som der er 10 af i hele landet, og de kan lånes gratis.

- Traileren kan f.eks. bruges til et bryllup eller en polterabend, forslår Knud Stangegård.

Billede
Der var gang i fiskeriet ved voldgraven.
Foto: Knud Stangegård

- Der er alt, hvad der skal bruges til at fiske i traileren, og man skal ikke være bange for at miste et par blink undervejs, for det erstatter vi, lover han.

Egentlig burde der slet ikke være fisk i voldgraven, for fisk æder paddernes æg.

- Men ænder transporterer æg fra geder og aborrer, og nogle gange sætter lystfiskere karper ud, selv om det er en invasiv art, vi slet ikke vil have her. Vi har også været ude for, at folk har tømt et akvarie med guldfisk ud i voldgraven, siger Stangegård og ryster på hovedet.

Hvis du ønsker at låne traileren, kan du skrive til knud@moenguide.dk

Billede
Willads Adelstrup på syv år har fanget sit livs
første fisk. Det er en aborre. Foto: Claus Vilhelmsen

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk