21. oktober 2019
Politiet fandt bl.a. en bøtte med små poser, der kan bruges til at hælde narko i til videresalg i små portioner. Foto: SJ-Medier
Politiet fandt bl.a. en bøtte med små poser, der kan bruges til at hælde narko i til videresalg i små portioner. Foto: SJ-Medier
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dealere købte stoffer på det mørke internet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dealere købte stoffer på det mørke internet
Vordingborg - 11. juli 2019 kl. 06:00
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To 27-årige mænd bestilte narkotika over det mørke internet, hvor de betalte med bitcoins.

Det gik godt i knap halvandet år, men fælden klappede, da en af pakkerne blev åbnet i et postcenter.

Forleden stod de begge skoleret for en dommer i Retten i Nykøbing Falster, og her blev de begge idømt et år og tre måneders fængsel. Men fordi deres forbrydelser ligger tilbage til 2016 og foråret 2017, får de en mildere straf, og et år bliver gjort betinget. Prøvetiden er to år. Herudover skal de betale sagens omkostninger.

Til grund for dommen er, at de begge er kommet ud af deres narkomisbrug, og den ene er i gang med en uddannelse, har arbejde ved siden af, har kæreste, og de har to biler. Med andre ord. Han har »særdeles gode personlige forhold«, som det hedder i dommersprog.

Ifølge dem selv brugte de det meste af narkoen på dem selv.

De kendte dog en mand, som de solgte en del af stofferne til, og derfor er en del af dommen for videresalg af narkotika.

Men de to kammerater, som boede sammen på adressen i Præstø, dyrkede også svampe. Den ene havde en depression, og han mente, at det hjalp at tage et par svampe om morgenen. De passede dog på ikke at tage svampe sammen med amfetamin, da de to stoffer ikke gik så godt sammen, som den ene af de to tiltalte sagde i retten.

Det er ikke så ligetil at bestille narkotika over det almindelige internet. Men så er det »dark-web« eller deep-web«. Og er man først inde her, er det nemt.

Den ene af de to tiltale forklarede i retten, at man kan google sig frem til, hvordan man krypterer, så man kan komme ind på det mørke net.

Det havde han også fortalt, allerede da han var til afhøring hos politiet, og betjenten var overrasket over, hvor hurtigt det gik, og hvor nemt det var at finde stofferne på nettet.

På hjemmesiden »WirWoX« kan man veksle penge til bitcoins, og det var med den valuta, at de betalte stofferne. Afsenderen var en forhandler i Holland, og forsendelsen kom med posten - indtil det gik galt.

En dag ringede politiet til en af de tiltalte og fortalte, at betjente var ved at ransage hans lejlighed. Derefter afhøring, og nu er dommen så faldet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk