26. september 2021
Der er brochurer, kortmateriale og meget andet at guide turisterne videre med, når de besøger House of Møns turistinformation - og så er der også alle de hemmelige fif, som man ikke lige kan læse sig til, men som folk med lokalkendskab kan hjælpe med.
gallery icon

Se billedserie

Der er brochurer, kortmateriale og meget andet at guide turisterne videre med, når de besøger House of Møns turistinformation - og så er der også alle de hemmelige fif, som man ikke lige kan læse sig til, men som folk med lokalkendskab kan hjælpe med.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De frivillige hygger med turisterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De frivillige hygger med turisterne
Vordingborg - 25. juli 2021 kl. 06:00
Af Lene C. Egeberg

Der bliver talt mest dansk og tysk på House of Møns turistinformation for tiden, for efter et år, hvor hovedsproget på alle måder var dansk, er de udenlandske turister nu vendt tilbage.

- Der har også været lidt franskmænd og belgiere - men ikke rigtig nogen svenskere eller nordmænd, fortæller Eva Vestergaard, der er en af de cirka 20 frivillige, der bemander turistinformationen.

Det er på 3. sæson, hun er der nu - og selvom sidste års sæson skilte sig ud med de mange danske turister, så gjorde det i virkeligheden ikke den store forskel for de frivilliges arbejde.

- Det er jo det samme, vi fortæller dem, om de er danskere eller tyskere. De danskere, der kommer her, har jo heller ikke været her før, griner hun.

Men måske har danskerne lidt nemmere ved selv at finde de relevante informationer på nettet? Den pointe medgiver Eva Vestergaard - men så er der jo alt det, man ikke finder på nettet. Og det er ikke mindst her, de frivillige kan træde til med deres lokalkendskab.

- Det er alle de små fif, man ikke lige kan slå op på nettet. Jeg søger også selv efter turistinformationen, når jeg er i et nyt område og har lidt god tid. Det kan jo være, de kan fortælle mig noget, jeg ikke kan læse mig til, siger Eva Vestergaard.

Sommerens start var som vanligt stille og rolig i turistinformationen, som følger samme mønster, som man kan observere ved tirsdagsmarkederne: De første par uger er der ikke voldsomt travlt, men så tager det til og til, indtil sommerferien slutter.

Det sås også, da Sjællandske kiggede forbi torsdag, hvor det kun var i glimt, at Eva Vestergaard og hendes medvagt den dag, Lillian Schou Hansen, havde tid til at tale med avisen. For nye grupper af turister fandt hele tiden vej ind i lokalet og skulle rådgives om alt fra overnatningsmuligheder, vandreruter, spisesteder, seværdigheder, busruter og meget mere.

Travlheden stresser dog ikke:
- Det er så sjovt og hyggeligt at være her. Der er ingen sure turister, alle er jo på ferie og er bare glade. De fleste kommer ind for brochurer, men de får næsten altid noget mere med herfra end det, de kom efter, fortæller Eva Vestergaard.

I modsætning til hende er i år Lillian Schou Hansens første sæson som frivillig i turistinformationen, men det har ikke været svært for hende at sætte sig ind i arbejdet, for hun kender udmærket Møn fra sin opvækst på øen.

- Nu er jeg lige gået på pension, men jeg kommer selv fra Møn og har bare været væk på grund af uddannelse og karriere. Vi har stadig haft en feriebolig her, men nu er vi flyttet tilbage - og jeg har i flere år tænkt, at når jeg blev pensionist, kunne jeg godt tænke mig at være frivillig her, siger Lillian Schou Hansen, der som tidligere underviser i tysk og fransk er klædt godt på til at besvare spørgsmål på flere sprog.

- Nogle gange er jeg nødt til at spørge de andre for at finde rundt i brochurerne, men ellers har det ikke været svært at komme i gang. Det er sjovt, når der er travlt, for folk er så glade og positive - men det er også sjovt, når der er god tid til at få en snak med dem, siger hun.

De frivillige kunne dog godt bruge lidt flere til at bemande turistinformationen, siger Tina Olsen, der er overordnet ansvarlig for det. Lige nu har man nemlig kun mandskab nok til at holde åbent fra 10-14 hver dag, og det ville man gerne kunne udvide.

Hvis man er interesseret i en frivillig tjans, kan man skrive til Tina Olsen på tina@houseofmoen.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk