26. februar 2021
Omkring skelettet af den unge lavadelsmand, som skulle have været en sand vovehals, ses fra venstre arkæolog og antropolog Tim Aunkilde, Nanna Holm (museumsinspektør), Jens Ole Platz (udstillingsarkitekt) og Thorbjørn Kolbo (museumschef). Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Omkring skelettet af den unge lavadelsmand, som skulle have været en sand vovehals, ses fra venstre arkæolog og antropolog Tim Aunkilde, Nanna Holm (museumsinspektør), Jens Ole Platz (udstillingsarkitekt) og Thorbjørn Kolbo (museumschef). Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De dødes fortællinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De dødes fortællinger

- nu skal skeletterne frem i lyset

Vordingborg - 17. februar 2021 kl. 12:03
Af Mille Holst og Lars Christensen mille.holst@sn.dk

Hvem var borgens folk? Det forsøger Danmarks borgcenter at vise i forårets nye udstilling, som i disse uger er ved at tage form inden døre.

På Danmarks borgcenter er man i fuld gang med at forberede en ny udstilling til forårets sæsonåbning. I containerne på ruinterrænnet bliver der sat fokus på arkæologien gennem tiden, på ruinterrænnet skal der sættes gang i nye udgravninger, og inde i museumsbygningen vil en række af de skeletter, der er fundet gennem tiden på borgen, blive udstillet liggende i kister uden låg.
Her er munken, krigeren, den unge adelige vovehals, den hovedløse ridder, pilgrimmen og nogle børnelig. Og så er der en åben kiste med endnu et lig svøbt i sit ligklæde, men hvad der nu lige er med denne grav, det skal ikke røbes her, blot kan vi sige, at der bliver rig mulighed for at få sig et chok. Så har vi ikke sagt for meget...

Helt tæt på

De åbne kister er et forsøg på at mindske afstanden mellem betragteren og den udstillede genstand, noget Museum Sydøstdanmark hele tiden prøver nye grænser for.

- Man kommer helt tæt på de mennesker, der har været her, siger museumsinspektør Nanna Holm og museumschef Thorbjørn Kolbo er overbevist om, at besøgende godt kan lade være med at røre ved de døde. For en sikkerheds skyld er der dog videoovervågning.

Billede

Det er tilsyneladende en ung mand i 20’erne, der
gemmer sig i pilgrimmens grav, men skelettet viser
tegn på en stærkt svækket krop. Han har muligvis haft
knogleskørhed, lyder en af teorierne. Foto: Lars Christensen


Hvem var borgens folk?

De udstillede skeletter viser på hver deres måde, hvordan vedkommende har levet.

Her er sværdhug og brækkede ribben, fjernede tænder og faldskader.

Én har på et tidspunkt fået slået et stort hul i hovedet, men kraniet er stort set vokset sammen igen, så vedkommende har levet med det, og det er ifølge arkæologerne ikke dét, der har taget livet af ham. En anden har været sengeliggende noget tid inden han er død og han har ingen tænder i munden.

- Normalt i Middelalderen har man fine tænder. Man slider dem stille og roligt ned. Ham her har mistet dem alle sammen, fortæller Nanna Holm og ser det som et tegn på, at han ikke har fået almindelig bondekost. Mavesækkens indhold (det kan måles i jorden), viser at 25 procent af hans kost har bestået af fisk. Det tolker Nanna Holm som at han har fastet cirka en fjerdedel af året - under fasten måtte man nemlig spise grød og fisk. Koblet med tegn på masser af slidgigt i blandt andet kæben og albueleddet, samt en stor forekomst af kviksølv i skelettet, regner arkæologerne med, at han har været munk.

- Vi kan ikke 100 procent sige, at han har været munk; han kan også have været kongens skriver, siger Nanna Holm, der ikke har noget bud på, hvorfor han er død.

Det kendetegner i det hele taget skeletterne; flere af dem er af forholdsvis unge mennesker. Nogen har haft tydelige skader, men ikke noget, de er døde af.

En ting skeletterne ikke siger noget om, er hvorvidt personen har været lokal eller er kommet hertil andetsteds fra. Det vil man kunne finde ud af, ved at foretage en DNA test, og det håber arkæologerne at få mulighed for med nogle af skeletterne. På den måde kan man også se, om de har været disponeret for forskellige sygdomme, hvilket kan give et praj om, hvad de er døde af.

Billede

Museumschef Thorbjørn Kolbo, arkæolog og antropolog
Tim Aunkilde og museumsinspektør Nanna Holm glæder
sig til at kunne vise den nye udstilling med skeletter frem.
Her er det en usædvanlig familiegrav med en kvinde i toppen
og en mand begravet med et lille spædbarn i sin arm.
Foto: Lars Christensen


Usædvanlig familiegrav

I udstillingen med skeletterne kan man blandt andet se en usædvanlig familiegrav fra middelalderen, der blev fundet lige vest for Skt. Andreas Kirke, den gamle kirke på Vordingborg Slot.

- Man blev ikke begravet i kister, så det her er en muret grav. Man har så at sige lavet en kiste af teglsten, og det var noget kun for de velhavende, forklarer Nanna Holm.

Det er oprindeligt en kvinde, som den murede grav blev bygget til, men senere er graven blevet genbrugt til at begrave en mand.

- Det var normalt for familier at genbruge gravsteder. Her har man forstyrret hendes grav ved at lægge en mand oven i. Det har gjort, at vi ikke ved, hvor hendes ben er blevet af, forklarer Nanna Holm.

Det specielle ved manden er, at han er begravet sammen med et spædbarn, som han holder i sin arm.

- Det var sådan i middelalderen, at hvis du ikke nåede at blive døbt inden du døde, så havde du ikke ret til at blive begravet, forklarer museumsinspektøren.

- Så vi ved ikke, om det her er far og søn, eller om barnet er blevet begravet med en tilfældig person alene for at finde en måde at få det lagt ned i hellig jord, tilføjer hun.

Billede

Et stort hul i kraniet kan være forårsaget af
en sten. Foto: Mille Holst


Arkæologi gennem tiden

I 1889 fandt den første udgravning sted på ruinen i Vordingborg. Gennem tiden har der været forskellige måder at forholde sig til eksempelvis de skeletter, man fandt.

- I 1940'erne tog man kranierne op; i 2000-2008 lagde man skeletterne tilbage i jorden igen, og siden har vi taget dem op, fortæller Nanna Holm.

De store forskelle i, hvordan man som arkæolog gennem tiden har behandlet det, man har fundet, gør at noget af den viden, Danmarks Borgcenter har om livet på kongeborgen, fortsat ligger begravet på en halv meter jord på ruinterrænnet, mens andet kan udstilles.

Få kvinder

Borgen i Vordingborg var en kongeborg. Derfor er der ikke gjort fund fra bondebefolkningen, men kun af kongens forskellige mænd. Det er ligeledes småt med skeletter af kvinder, men hvad det skyldes, ved arkæologerne endnu ikke.

- Vi har på højborgen fundet 16 skeletter; kun én er kvinde, konstaterer Nanna Holm, og det undrer hende, for der var kvinder på borgen, og kvinder døde ikke sjældent i barselsseng, uanset status.

Foredrag og berøringer

Sideløbende med både den permanente udstilling i "kælderen" og skeletterne på første sal, præsenterer Danmarks borgcenter et program med foredrag, der løbende uddyber fortællingerne om de udstillede genstande. Derudover vil der være daglige omvisninger og mulighed for at røre ved nogle af tingene. Det sidste er det især museets undervisningstjeneste, der står for, og her får man mulighed for at spørge ind til det, man ikke synes, man har fået svar på i udstillingen. For der er mange oplysninger og fortællinger, der knytter sig til de udstillede skeletter, og det er langt fra dem alle, der bliver formidlet på plancher og Ipads. Her kan du få svar på, hvorfor ridderen er hovedløs, og hvorfor munkeskeletter er fulde af kviksølv.

Danmarks borgcenter planlægger sæsonåbning Palmesøndag 28. marts og vanen tro uddeles årskort til de første besøgende - men alt afhænger naturligvis af coronasituationen til den tid.

Billede

Tim Aunkilde i gang med at lægge de bittesmå
knogler til et spædbarn ned i sin grav. Foto: Mille Holst


Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk