22. november 2017
Palle Hjorth til venstre leverede en ekvilibristisk klangbund til Annisettes stadig kraftfulde stemme, der støttede Dark Sky-projektet og harcelerede over USA?s præsident Trump, »den store stygge ulv på den anden side af Atlanten«. Foto: Poul Poulsen
gallery icon

Se billedserie

Palle Hjorth til venstre leverede en ekvilibristisk klangbund til Annisettes stadig kraftfulde stemme, der støttede Dark Sky-projektet og harcelerede over USA?s præsident Trump, »den store stygge ulv på den anden side af Atlanten«. Foto: Poul Poulsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dark Sky gik i luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dark Sky gik i luften
Vordingborg - 10. september 2017 kl. 18:49
Af Poul Poulsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regnen var stilnet af og meget symbolsk kiggede enkelte stjerner frem gennem skylaget, da sangeren Annisette sammen med Savage Rose skulle sætte trumf på Dark Sky Møn, hvor mørket lyser op og netop udpeget som Danmarks første Unesco Biosfæreområde med en enestående natur, som der værnes om.

Under sloganet 'Nu er vi vilde' igen var gården i Sukkerfabrikken for en lørdag eftermiddag og aften forvandlet til en markedsplads med boder og musik, skriver Sjællandske. Lokale forretningsdrivende etablerede boder, Stars havde en godt oplyst Dark Sky-bar, og tre lokale ungdomsbands, Awesome Laruch, Pastell og Samsurium, spillede på skift, desværre en del af tiden i regnvejr, inden det blev tid til aftenens musikbrag, Savage Rose.

På grund af storbyers lysforurening er Møn et af de få steder i Danmark, hvorfra man stadig kan se Mælkevejen af stjerner, påpegede borgmester Michael Seiding Larsen (V) i sin velkomsttale, hvor han roste samarbejdet mellem borgere, virksomheder og kommune, som har skaffet den særlige Dark Sky-certificering, som ventes at øge antallet af turister.

Michael Seiding sammenlignede Annisettes stemmekraft med den majestætiske Møns Klint og understregede samarbejdet i musikken:

- Når musikken og vokalen smelter sammen, opstår der en symbiose. Det samme gælder her i kommunen - når vi for eksempel støtter op om Dark Sky, Biosfære og Møns Klint. Sammen kan vi nå nye højder, lød det fra borgmesteren, inden Annisette, klædt i rødt og med bare fødder erobrede scenen.

Annisette, 68 år, er eneste tilbageværende fra det oprindelige band, der i år er på sin 50 års jubilæumsturne, og koncerten på Sukkerfabrikken blev en tour de force i historien. En tur gennem ballader og soul, over rock og afrikanske rytmer til den imponerende klassiker Byen vågner fra Dødens triumf, der i 1972 blev opført på Det Kgl. Teaters balletscene.

Bortset fra det instrumentalnummer var Annisette konstant på i de halvanden time, koncerten varede, og efter ekstranummeret Freedom, hvor hun igen gav hele sin kraftfulde stemme, var det en udmattet sanger, der gik ned fra scenen under store klapsalver fra publikum.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk