28. juli 2021
Begrebet lavpris blev taget lidt for bogstaveligt at den 27-årige mand, der afsatte store mængder diesel fra sin kammerat, som havde stjålet benzinkortet. Tyvene blev afsløret, da den ene tankede 1000 liter diesel i en palletank ved tanken i Udby.  Foto: Lars Christensen
Begrebet lavpris blev taget lidt for bogstaveligt at den 27-årige mand, der afsatte store mængder diesel fra sin kammerat, som havde stjålet benzinkortet. Tyvene blev afsløret, da den ene tankede 1000 liter diesel i en palletank ved tanken i Udby. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dårlig kammerat: Stjal kort og solgte diesel for mere end 50.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårlig kammerat: Stjal kort og solgte diesel for mere end 50.000 kroner
Vordingborg - 04. juni 2021 kl. 05:59
Af Claus Vilhelmsen

En nu 47-årig mand fra Falster stjal et benzinkort til Q8 og aflurede pinkoden, da han en januardag i 2017 var kørt med sin kammerat til Jylland.

Kammeraten arbejdede for Dansborg Logistik, som senere kom til at hedde Allimpex Trade Denmark. Kortet tilhørte firmaet, hvis moderselskab var Dansborg Holding i Tappernøje.

Det var netop fra Tappernøje, at turen udgik, og kortet plejede at ligge i handskerummet på den pågældende firmabil.

Fra nu af gik det hurtigt. Fra 15. januar 2017, og frem til 2. februar, hvor han blev afsløret, lykkedes det ham at tanke diesel hos F24-tankene i Vordingborg og Udby til en værdi af 53.664 kr.

Det var dog ikke til sin egen bil. Manden har nemlig en dengang 27-årig kammerat fra Mern, som var mere end villig til at købe usandsynlig billig diesel.

Han var også med som tiltalt i Retten i Nykøbing Falster, da sagen endelig kom for i sidste uge efter fire et halvt års ventetid.

Her var der ingen slinger i valsen fra falstringen, som erkendte såvel tyveriet af kortet som tankningen af den ulovlige diesel. Tankningen går ind under begrebet »databedrageri«, eftersom tyveriet sker ved hjælp af et kort.

Alligevel slipper han for straf. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Tina Nielsen forklarer det sådan her:

- Han begik kort tid efter et røveri, som kom for retten særskilt, og det fik han to et halvt år for. Havde de to sager været for retten samtidig, ville han havde fået rabat, og det er i den kontekst, at straffen er givet.

Den 27-årige ven fra Mern, som afsatte de store mængder diesel for en pris, der bare var for god til at være sand, kunne ikke have undgået at vide, at der var tale om tyveri. Og retten fandt det også bevist, at han vidste, kortet var stjålet.

- Han fik tre måneders betinget fængsel, og skal under opsyn fra Kriminalforsorgen. Han fik rabat, fordi der er gået så lang tid, oplyser Tina Nielsen.

Allimpex blev siden solgt til et ukrainsk firma, og i 2019 gik det konkurs.

Svindlen med benzinkortet blev opdaget, da ejer af Dansborg Logistik Claus Mosgaard vanen tro tjekkede de månedlige udskrifter fra Q8 for firmabilerne. Han kunne med det samme se, at der var noget galt og spærrede kortet.

- Næste gang, han vil tanke fra F24 i Udby, bliver kortet afvist. Men forbrydere er som regel ikke særlig kloge. Nu ringer han til Q8 og udgiver sig for at være mig. Han siger, at kortet skal åbnes med det samme. På Q8 sidder så en medarbejder, som er endnu dummere, og han åbner kortet. Derefter tanker manden 1.000 liter diesel- olie i en palletank, fortæller Claus Mosgaard.

Han har i mellemtiden sat overvågning på kortet og får en sms, da der bliver tanket.

- Jeg ringer straks til Q8, som har mandens telefonnummer - han har nemlig ikke engang ringet fra et taletidskort - og med videoovervågningen fra tanken er det nemt at finde frem til fyren, siger Claus Mosgaard.

- Q8 måtte selv æde udgiften til de 1.000 liter på godt 6.000 kroner, tilføjer han syrligt.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk