6. april 2020
Bitten Herbst Rønnow har siden 2016 haft sit yoga-, pilates- og balletstudie i Kragevig, men på grund af myndighedernes krav rykker træningen nu over på internettet. Foto: Lars Christensen
gallery icon

Se billedserie

Bitten Herbst Rønnow har siden 2016 haft sit yoga-, pilates- og balletstudie i Kragevig, men på grund af myndighedernes krav rykker træningen nu over på internettet. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-frygt gør træningen virtuel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-frygt gør træningen virtuel
Vordingborg - 19. marts 2020 kl. 12:29
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Yoga-måtterne plejer at være rullet ud side om side i det lille, intime studie i de naturskønne rammer i Kragevig. Her bliver der normalt grint i fællesskab, hvis en øvelse er lige svær nok, og der hyggesnakkes i krogene, når der skal pustes ud efter træningen.

Men sådan kommer det ikke til at være i den kommende tid.

Indehaver Bitten Herbst Rønnow har taget konsekvensen af den alvorlige corona-krise og har lukket sit studie indtil krisen er overstået.

Men selvom eleverne ikke kan komme til hende, så skal de ikke gå glip af træningen, lyder det stålsat fra Bitten Herbst Rønnow, der har måttet tænke i alternative baner for at kunne gennemføre træningen i blandt andet yoga og pilates.

Derfor har hun nu valgt at skabe et virtuelt træningsrum på sin facebook-side.

Her vil hun i de kommende uger live-streame øvelser, som folk så selv kan prøve kræfter med hjemme i deres egne stuer.

Træningen i studiet i Kragevig koster normalt penge, men Bitten Herbst Rønnow har valgt at live-streamingen foreløbig er gratis, så alle kan være med.

- Det er vigtigt, at vi passer på os selv. Der er rigtig mange, der nu går der hjemme og mangler noget at tage sig til. Så kan jeg bidrage med det her, forklarer hun.

- Det er vigtigt at huske at træne og spise sundt, så vi booster immunforsvaret, tilføjer hun.

Bitten Herbst Rønnow ved godt, at det ikke kan have samme effekt, når hun skal sidde alene i studiet og lave øvelserne, men den live-streamede træning er trods alt bedre end ingen træning, lyder budskabet fra yoga-instruktøren.

- Det er en helt anden måde at undervise på, og det skal jeg selvfølgelig lige vænne mig til. Det er jo klart federe at have eleverne med mig i studiet, så jeg kan rette på deres stillinger undervejs, forklarer hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk