12. juli 2020
Henriette Møller og Jeanette Lopez-Zepeda, til dagligt kaldet Camønetterne, står bag Camønobureauet. Pressefoto
Henriette Møller og Jeanette Lopez-Zepeda, til dagligt kaldet Camønetterne, står bag Camønobureauet. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Camøno for livsnydere, dovne og ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Camøno for livsnydere, dovne og ældre
Vordingborg - 01. juni 2020 kl. 15:50
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For vandrere, der selv planlægger deres vandring på Møn, Bogø eller Nyord, men som ikke orker at vandre med den helt store oppakning, tilbyder Camønobureauet at transportere resten af deres bagage fra overnatnings sted til overnatnings sted. Så skal man kun bære på sin dagsrygsæk.

De, som melder sig til en af turene, behøver heller ikke at skulle tænke på, om der er ledige pladser på næste overnatningssted, eller om der er et ledigt bord til aftensmaden. Det er der altid, for det sørger Camønobureauet for.

Det er Henriette Møller og Jeanette Lopez-Zepeda, til dagligt kaldet Camønetterne, som står bag Camønobureauet. Sidstnævnte vil være mange bekendt for sit arbejde på Møns Museum, hvor hun også har været særdeles involveret i arbejdet med at få Camønoen op at stå og gøre den levedygtig. Nu arbejder hun på Homegaards glasværk, og Jeanette Lopez-Zepeda understreger, at Camønetternes virksomhed er en fritidsbeskæftigelse.

- Vi transporterer bagagen om morgenen og efter fyraften, siger hun til Sjællandske.

Pakke- og grupperejser

Turene kan være såvel pakke- som grupperejser, eller man kan booke en hytte på vejen. Booking foretages via hjemmesiden https://camoenobureau.com/, så sørger Camønobureauet for resten.

Camønobureauet tilbyder dagsture, ture der varer et par dage med etaper på 5-20 km eller ture med et længere forløb. Der er noget for dem, der vil vandre i stilhed og fordybelse og for dem, der vil have oplevelser udover naturen. På nogle etaper engagerer Camønobureauet lokale guider, der enten vandrer med på etapen eller dukker op på særlige lokaliteter og fortæller om f.eks. lokalitetens historie, flora og fauna eller myter og sagn.

- Vi har også en plan om at lave en tur for handicappede i år, siger Jeanette Lopez-Zepeda.

Intet er dog gratis, for Camønobureauet er et privat foretagende. Et eksempel: Den Lille Pilgrims Stjerne på 67 km klares over tre dage med to overnatninger på Morten Reenbergs Gård. Er man et par, koster turen 3.615,00 kr. pr. person i dobbeltværelse. Men så er maden også sikret på tre gode restauranter i Stege.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk