14. juli 2020
Der er ikke lagt op til fornyet debat om nødvendigheden af at rense spildevandet eller måling ud for husejerne. Den debat har vi været igennem, siger Else-Marie Langballe Sørensen. Foto: Lars Christensen
Der er ikke lagt op til fornyet debat om nødvendigheden af at rense spildevandet eller måling ud for husejerne. Den debat har vi været igennem, siger Else-Marie Langballe Sørensen. Foto: Lars Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byge af påbud på vej om at rense spildevand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byge af påbud på vej om at rense spildevand
Vordingborg - 03. juni 2020 kl. 20:15
Af Claus Vilhelmsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år gennemførte Vordingborg Kommune tilsyn og udsendte påbud til cirka 80 ejendomme i oplandet til Præstø Fjord, der ligger udenfor kloakopland. Det skete for at sørge for et renere vandmiljø i vandløbene og i Præstø Fjord.

I år var det planen, at der skulle udsendes cirka 120 nye påbud i området omkring Jungshoved, men på grund af corona-situationen har kommunens administration ikke kunne udføre de tilsyn, der er nødvendige for at kunne udsende påbud. Tidsplanen er derfor blevet forsinket.

Nu er coronaen dog kommet så meget under kontrol, at påbudene kan udsendes, selv når embedsmændene skal arbejde efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er lagt en ny tidsplan, og alle tilsyn på samtlige 120 ejendomme gennemføres i år.

Men da det ikke kan nås at sende varsel om påbud, holde orienteringsmøder og udsende påbud for alle 120 ejendomme i 2020, forventes den næste runde af påbud, først at være endeligt afsluttet i løbet af april 2021.

Nu skal det være

Orienteringsmøder for de berørte borgere vil sandsynligvis blive holdt i henholdsvis november 2020 og februar 2021. Administrationen begynder at varsle de første tilsyn allerede fra starten af juni.

Der er ikke lagt op til fornyet debat om nødvendigheden af at rense spildevandet, eller om der skal måles ud for hver enkelt husejer, som Teknik- og Miljøudvalget under det gamle flertal i kommunalbestyrelsen besluttede.

- Den debat har vi været igennem. Nu skal vi have det gennemført, kommenterer Else-Marie Langballe Sørensen (SF), formand for Udvalget for Klima og Miljø.

Når processen er slut for de 120 husstande, kan der være flere, der udleder spildevand, som havner i Præstø Fjord, der står for tur. Og derefter kommer turen til lodsejere omkring Stege Nor.

På sigt kan 1300 grundejere i kommunen se frem til et påbud, og det vil koste hver enkelt 70-100.000 kroner.

Påbuddet kommer efter en årelang optakt, der blandt andet har indbefattet en retssag anlagt af en borger fra Roskilde Kommune, som ikke mener, at et påbud er lovligt.

Byretten gav ham ret 21. november 2017, men Østre Landsret omstødte kendelsen 29. oktober 2019. Her blev grundejeren dømt til at betale 5.000 kroner, og han ville få ugentlige tvangsbøder på 1.000 kroner fra 2020, hvis han ikke efterkom påbuddet.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk